22. Januar 1917

Juel-Madsen kom om Morgenen og fortsatte med Maleriet; jeg er lidt ked af, at han maler Billedet på den ultramoderne Maner, at Udtrykket og Trækkene ganske udviskes, når man træder nær hen til Ansigtet, på Afstand ligner det derimod godt, bedre jo længere man kommer bort. Da Juel-Madsen var taget bort, gik jeg ud at se til Isningen på den ene af Lensmarksdammene, talte derude med Mejerist Friis, der vist gøre gode Forretninger nu under Dyrtiden. Dalum stod selv og skovlede Is op i Vognen, hvad jeg godt kunne lide at se på. Var nede hos Rasmus og Marie at tale om Fjerkræet, så oppe hos Friis for sammen med ham at gå Regnskabsbøgerne igennem. Læste om Aftenen i Victor Cherbuliez’ Jacquine Vanesse og i Otto Rungs Den store Karavane.