22. Maj 1914

”I Rungsted Kro” på Det Kongelige Teater.

Så var jeg ude hos Viktor Lange, den gammelkendte ”Ørelæge” og afleverede Veisses Brev. Han er den gammeldags Lægetype, fuld af faderlig overstrømmende Velvilje og med et endeløst Snakketøj, han var i høj Grad laudator temporis acti. Meget interessant fortalte han om Grevinde Danner, som han havde kendt godt og som han satte overmåde højt, hun var overordentlig godgørende, og trods det havde hun efterladt Millioner, der alle vare gåede til velgørende Stiftelser, og alle havde fået Frederik den syvendes Navn og ikke hendes, Lange udviklede nærmere, hvorledes dette sidste tydede på noget stort i hendes Karakter. Hun var vindende og elskværdig og havde tilegnet sig mange Kundskaber, blandt andet talte hun fortrinligt Sprog. Jeg gik hjem gennem Ørstedspark, der rummer så mange Minder for mig fra 90-96, ja i mange Retninger er det langt bedre for mig nu end dengang, men jeg var ung dengang, og jeg mærker mere og mere at det er jeg ikke længere, nu holder jeg mere af Fred end af Glæder, det er vist et sikkert Tegn. Der var yndigt i Ørstedsparken. Gik Hjem at spise på Hotel Bristol, Maden er udmærket, men der er ikke den Orden og især ikke den omsigtsfulde Betjening som på de Hoteller i Tyskland, jeg er vant til at bo på, men af danske Hoteller er det vel nok det bedste. Tog en Droske på timevis for at nå så meget som muligt, var først henne at nedlægge nogle Blomster på Graaes Grav og så ud på Lorenzens Klinik for at høre, hvorledes det gik med Julius Graae, Sygeplejersken sagde omtrent med rene Ord, at han var dødsdømt og at den ulykkelige selv vidste det, det gjorde mig ondt, han var den af Broderbørnene Graaes interesserede dem mest for, jeg havde kendt ham allerede da han var en lille forkuet Dreng, senere blev han et tilsyneladende lykkeligt Menneske, rigt gift og i en god Stilling. Var oppe hos Calberg at tale med dem om forskellige Dispositioner vedrørende det støre Fjerkræskue i Herning 4.-7. Juni, Det bliver underligt at komme til Fredericia og mindes den dejlige 17. Marts nu sidst. Var hos Dalchmann at høre angående Seletøj til Firspand og så Hjem at hvile. Talte i Telefon med Albrecht Schmidt. I Det Kongelige Teater så jeg det nye Stykke I Rungsted Kro, som Publikum har gjort et så stort Nummer ud af, vist nok nærmest for derved at demonstrere mod den upopulære Direktion, der havde syltet Stykket ned lige til Successen i Aarhus tvang Stykkets Fremførelse igennem. Det er nok nærmest Otto Benzon, der er den ilde lidte, Frans Schack kendes uden for Hofkredsene, men det har forarget Folk, at Benzon albuede sig frem til Direktørposten ved i Pressen og sin udstrakte Bekendtskabskreds at lancere i det mindste ubeviselige Rygter om Mantzius og derigennem fortrænge ham. Jeg fandt Stykket lidt ensformigt, og for flere Rollers vedkommende var Udførelsen helt dilettantisk. Af Bekendte traf jeg Kammerherre Kragh, Brahe, Einar Christiansen og Otto Bache.

I Rungsted Kro på Det Kongelige Teater. Fotografi 1914. Teatermuseet i Hofteatret.

Emne
Årti