23. Juli 1909

Jeg pakkede mine Kufferter og tog til Weimar, hvor jeg på det huldsaligste modtoges af Vetter. Imellem Brevene fandt jeg et højst ubehageligt og foruroligende fra Barberen i Claragade i Odense. Allerup havde tit nok advaret mig mod Slubberten. Brevet var lidt vanskeligt at forstå, da en tidligere Skrivelse synes at være gået tabt, men så meget kunne jeg dog få ud af det, at bemeldte Barber åbenbart er raget uklar med en af sine Svende, denne har luret og set hvad der er foregået mellem Barberen og mig, og vil nu hævne sig ved at melde det på Politikamret; men først vil han naturligvis forsøge et Pengeafpresningsforsøg over for mig. Da Barberen ikke har fået Svar på den Skrivelse, jeg slet ikke har fået, tror han, at jeg intet vil foretage i Sagen og truer med at komme Svenden i Forkøbet ved at melde mig på Politikamret for perverse Tilnærmelser, alt efter Råd fra hans Sagfører. Sagen vil naturligvis komme til at koste mig en Del Penge, nu gælder det om at være rolig og koldblodig og tage fat på Sagen straks imorgen.