23. Maj 1918

Provsten kom op til mig om Formiddagen og sad og passiarede lidt med mig. Hans Opfattelse af den øjeblikkelige Krigssituation er den, at såfremt Tyskerne ikke få Held med den forestående Offensiv på Vestfronten, så opgive de Spillet, for da bliver Situationen uholdbar hjemme som Følge af Sulten, fra Ukraine er der nemlig ingen Fødemidler komne. Moder og jeg var, i Anledning af hendes og Faders 49-Års Bryllupsdag oppe i Kapellet og lægge nogle Grene af den Blomst den Afdøde holdt så meget af, Kirsebærblomsten, på Kisten. En af afdøde Ingeniør Jørgensens Sønner kom op at takke mig for den Understøttelse, jeg havde ydet ham til hans Studier. Mine 3 Damer og jeg kørte hen at hilse på Grevinden på Egeløkke og var derpå henne på Nedergaard. Kammerherreinden ventede Besøg af sin Svigerdatter Kommandørinde Levetzau, der er så forsulten, at hun må til Danmark for at få lidt Mad. Kommandøren havde sagt sidst han var på Nedergaard, at der mellem de højere Officerer i den tyske Flåde herskede den Mening, at det ville være klogest at Preussen ved den tilstundende Fred at give Danmark Sønderjylland tilbage.