24. Februar 1917

Fulgtes med Hellborns til Odense, hvor jeg mødte Hofman-Bang og passiarede med ham på hele Turen. Også Friis fra Duelund var med, han fortalte, at Grunden til at Europa går en Hungersnød i Møde ikke så meget er den de unge Mænd i Stedet for at dyrke Jorden kæmpe og bløde på Slagmarkerne, heller ikke den at den ene Ladning Korn siden Blokaden af England nedsænkes på Havets Bund, derimod ligger det i, at man i Rusland, hvor de største Beholdninger af Korn findes, anvender Hvede som Brændsel under Maskinerne, da der som Følge af Transportvanskelighederne ikke findes Kul i tilstrækkelige Mængder og da, til Dels af samme Grund Hveden ligger og sådan nede i Odsessa. I Kronprinsessegade forefandt jeg hele Familien samlet i Faderens store Stue, hvor jeg blev ført direkte ind af den nye Elevator. Jeg blev glad overrasket ved at konstatere, at se Preben meget raskere end jeg turde have ventet, jeg var kommet med bange Anelser, Mary var blevet meget mager, Irgend er til at spise op. Faderen er gået meget tilbage siden jeg så ham ved Nytår. Preben var meget optaget af Forholdene i Rusland og deres Indflydelse på Krigens Gang, han og Mary havde gennem deres derværende Slægtninge haft Lejlighed til at høre mangt og meget under deres Genemrejse i Rusland. Ved Hoffet er der et Parti, som er stemt for Separatfred, i Spidsen for det står den meget tysksindede kejserinde. Hæren og Folket er derimod til Sinds at føre Krigen igennem til sejrrig Afslutning, og det tysksinde[de] Hof og det gennemkorrumperede herskende Bureaukrati er Genstand for et glødende Had, så en Revolution vistnok kan ventes fra den ene Dag til den anden. Despotismen har været værre en[d] nogensinde under Krigen, og arbitære Henrettelser og Deporteringer til Sibirien høre til Dagens Orden.