24. Januar 1917

Juel-Madsen kom til sædvanlig Tid og tog fat på Maleriet. Han beroligede mig med, at jo længere Maleriet skred frem, jo bedre ville man kunne se det på nært Hold, men han turde ikke love, at Udtrykket og Trækkene ville blive synlige, når man stak Næsen helt ind i Billedet. Ved Frokosten fik jeg ham til at spise lidt mere end han plejer, han er så opfyldt af sit Arbejde, at han glemmer at spise, således gik det afdøde Johannes Holbech, blot meget værre, ham kedede det at spise, og hans Hjerne blev angrebet af Mangel [på] Mad, og han døde.