24. September 1918

Jeg sad oppe i min Stue og ventede på det Øjeblik da den elskede Viggo skulle komme. Sad og læste i Martha Ottesens Danmarks Grænsevagt mod Syd da jeg hørte den lette gule Vogn køre op ad Banken. Viggo så så glad ud, det kunne jeg se oppe fra mit Vindue. Hans Rasmussen tog imod ham, og jeg mødte ham på Trappen og førte ham ind i Stuerne, Moder kom ham i Møde inde i Havestuen, her drak han Te. Moder stod lidt med ham inde i Verandaen. Hvor disse to fine Mennesker dog passe sammen og er skabte til at sympatisere. Jeg førte Viggo op i Værelset over for mit Sovekammer. Emil havde allerede pakket ud, hans Bomuldsskjorte lå over Kjoletøjet på Sengen. Nede i Testuen samledes vi inden Middag. Viggo og Hans havde et venligt Gensyn. Vi talte næsten hele Aftenen om Krigen. Viggo er glødende begejstret for de heltemodige Franskmænd. Han beundrer Joffres Dåd mere end Fochs, da alt er så meget lettere for denne end hin. Viggo udtalte sig med Bitterhed om Politikernes og særlig Krigsminiser Messimys Indblanding i Krigsførelsen i 1914. Man forlangte af Joffre det Offer til Folkestemningen, at Hæren skulle rykke ned at befri Elsass-Lothringen. Havde Joffre fået Lov at råde og var gået mod Nord, havde Krigen måske været færdig med det samme.