27. August 1944

Situationen på Allé-Scenen.

Der rejser sig Vanskeligheder for Makwarth med Hensyn til hans Lejemål af Allé-Scenen, idet Melsing har skruet Lejen så højt op, at Makwarth ikke mener at kunne betale den. Melsing vil åbenbart tvinge igennem, at Jens Dennow får Teatret; Melsing har Fremlejeretten, og Makwarth har Justitsministeriets Bevilling. Hele denne Historie vil forhåbentlig give Stødet til, at Bevillingssystemet ophæves, det er for kinesisk. Der er vilde Kampe i Gang i Paris, store Kvarterer ligger i Aske, le quartier latin kæmper mod Tyskerne.

Skuespilleren og teaterdirektøren Svend Melsing (1888-1946). Udateret fotografi. Teatermuseet i Hofteatret.

Emne
Årti