28. August 1931

Spiste Middag halv seks og kørte halv syv ad Odense til. Kom som jeg plejer til at sidde sammen med Rektorens. Holger Rørdams Folkekomedie Kompagnon søges viste sig at være det væmmeligste Snobberi ned efter, så tykt at det endog faldt Galleriet for Brystet og der lød et ironisk hør deroppe fra, da Smigeren blev for grov, Stykket var helt igennem usandt, når Forfatteren, lod sin Generaldirektørfrue søge et skjule sin tarvelige Oprindelse, i vore Dage praler man dermed. At Baronen var gjort til Karikatur var overensstemmende med Otto Benzons Teori om, ”at ellers sabler ”Politiken” Stykket ned”. Jeg morede mig i Mellemakten med Rektorens Frue, der først var usikker i sin Dom om Stykket, men da jeg havde udtalt min Mening, sluttede hun sig straks til den. I Foyeren hængte Rørdam sig på mig, underlig fjoget og forvirret, måske var det Premiere Nervøsiteten, jeg nævnede ikke hans Stykke med et Ord. Publikum var henrykt, og det slette Stykke blev en succes.