28. Maj 1902

Efter Ministeriet var jeg ude at besøge Albrecht Schmidt i Fasangården. Han blev øjensynlig glad ved at se mig og udbrød: ”Nej Goddag Herr Greve, det var da morsomt”. Der var så hyggeligt hos ham, Hoveddøren stod åben og gennem en så man ind i den forårsgrønne Frederiksberg Have, på Væggen hang Billede ved Billede, enkelte fra den alsidige Kunstners egen Hånd, blandt andet et, på hvilket han og Rostrup stå på Øen Elba og se ud over Middelhavet. Han var glad ved at have været med til at spille i Odette og idel Beundring over Fru Oda Nielsen, der efter hans Mening havde overgået sig selv i denne Rolle. Han troede, at hun, sig selv ubevidst, havde lagt Sorgen over sin ægteskabelige misere ind i Rollen, og at det var det der havde gjort Fremstillingen så gribende. Jeg blev længe hos ham, sluttelig førte han mig ned i Haven, hvor hans Kone fodrede små Kyllinger, en sød lille Dreng på 3 År, der hed Kai og lignede Faderen, blev mig ligeledes forestillet. Da jeg kom hjem, lå der et Ansigtskort fra Stuttgart fra Emil Holm, der meget glædede mig.