28. Marts 1916

Tog Bad henne på Badeanstalten, var meget nervøs. Besørgede en Del Ærinder. Gik Tur med Moder efter Frokost nede i Østre Anlæg. Vildænderne svømmede allerede rundt parvis i Gravene. Jeg nåede så det sædvanlige inden jeg lagde mig til Hvile på min Sofa og var således oplagt til jeg Klokken 5 skulle besøge Viggos Moder. Jeg kørte i Automobil ud til Rosenvænget og gik straks op på Viggos Værelse, da den svenske Pige sagde at han var deroppe. Jeg ventede temmelig længe i den Tro, at Viggo endnu var i Atelieret. Endelig hørte jeg Trin inde i Sideværelset, og Konferensråden kom ind, meget forbavset over at jeg ventede her, Viggo var nemlig inde hos Moderen og kunne ikke forstå, hvor jeg blev af. Vi gik sammen ned, Viggo kom mig i Møde, meget ked over Misforståelsen. Hans Moder lå udstrakt på Sofaen, trods Alder og Sygdom endnu meget indtagende, hendes Øjne er endnu strålende og smukke, af et sygt Menneske gjorde hun absolut ikke Indtryk. Hun modtog mig som om hun havde kendt mig i årevis og som om jeg var en nær Ven, men hun så da også i mig det Menneske Viggo holder mest af af alle, og Viggo er hendes et og alt. Hun bærer Præg af megen Hjertevarme og stor Energi og Klogskab. Noget af det første hun sagde til mig var: ”Tak for alt hvad De er og har været for Viggo”. På den hjerteligste Måde bad hun mig komme til Løndal i Sommer, hun gentog Indbydelsen Gang på Gang. Jeg kyssede hendes Hånd da jeg gik. Viggo og jeg fulgtes op på hans Værelse, jeg var meget betaget af den store Oplevelse. Var glad ved Middagen hjemme hos Forældrene. Var bagefter med Moder henne på Folketeatret og så Under Værgerådet. Vi talte med Otto Benzon. Talte rart med Faderen da jeg kom hjem.