28. November 1915

Mine to Gæster sov længe. Jeg fremlagde de tvende Breve og den smukke Udgave af Hermann und Dorothea med Rambergs Illustrationer, som var min Fødselsdagsgave til Viggo. Han kom ind, blev glad ved Bogen, som han altid havde holdt af. Han havde som sædvanlig drukket Te oppe på sit Værelse, vi gik op og ned med hinanden omfavnende talende Kærlighedens Ord. Så læste han de to Breve fra Forældrene, skrevne på Løndal, han gav mig Moderens Brev at læse, smukt og kærligt og med venlige Ord til mig. En lille Smule Bitterhed skimtede igennem Linjerne over at Viggo efter for første Gang i mange År at være på sin Fødselsdag i Danmark, tager til mig i Stedet for til Løndal. Men kan jeg få større Bevis på hans Kærlighed. Rørdam kom ind og lidt efter gik vi ud i det klare stille Frostvejr. Jeg måtte naturligvis først ned at fremvise Kontrolhønseriet, så gik vi hen over Avlsgården, hvor jeg lod Kaunler vise Dyrene, de selvslukkende Lygter. Efter Frokost sad vi lidt og passiarede og så ind til Kerteminde for at se på Johannes Larsens Tegninger til Trækfugle. Så en smuk Tur gennem Holme Skov forbi Jomfruhøjen til ”Viggos Bænk”. Det var bidende koldt, så vi holdt os i Skovene. Hjemkomne sad vi i min Stue og talte meget indgående blandt andet om at vi hver for sig burde og kunne have fået meget mere ud af vor Ungdom, men for alle tres vedkommende havde Forældrene lagt et uafrysteligt Tryk på os. Jeg holdt en lille Tale for Viggo ved Bordet. Rørdam talte smukt og f[l]ot for mig. Bagefter bragte Viggo mig et Fotografi af ham selv, taget i 1900 i Rom, igår havde han foræret mig et Billede af Domkirken i Reims fra før Barbarerne ødelagde den ifjor. Vi talte længe om Følelseslivet og filosoferede over min og Rørdams Yndlingsfilosof, Schopenhauer, så læste jeg den kinesiske Fortælling, som jeg i sin Tid oversatte til Illustreret Tidende, særlig Viggo var meget glad ved den. Vi musicerede også, jeg spillede den herlige Ouverture til Preciosa. Hvilken dejlig Aften!