3. December 1938

”Nøddebo Præstegård” på Folketeatret.

Var til Eftermiddagsforestillingen på Folketeatret at se Nøddebo Præstegaard, som jeg så, da det kom frem i 1888; ude i Foyeren var der ophængt en Plakat fra Premieren. Jeg genkendte tydeligt Rollebesætningen; havde det dengang været 50 År siden Premieren, havde Årstallet på Plakaten lydt på Året for Frederik den Sjettes Død! I 1888 blev der spillet diskret og behersket, nu råber og støjer Nicolai og løber rundt, som havde han Flyvekuller; endnu mere overdrevet var Lars Kusk, ingen af dem blev en Smule morsommere af den Grund. I 1888 sad Børnene stille og andægtige på deres Pladser iførte Handsker, fulde af Ærefrygt for Teatret, nu er de støjende, sidder uroligt på deres Pladser og forstyrrer de voksne Tilskuere. Der blev spillet i Dragterne fra 1888, hvad jeg mener er vigtigt, Pastor Blichers Stue var meget stemningsfuld og hyggelig, Landskabet man så gennem Vinduerne ligeså. Jeg sad i Mellemakten og tænkte på, at det aldrig blev forundt mig at opleve en Jul som den i Nøddebo; går mine Tanker tilbage til Julen, mindes jeg kun Hare- og Fasanmyrderier og Råbet: ”Skyd dog for Faen i hede Helvede.” Spiste en udmærket Middag i Drachmanns Kroen og glædede mig over de to Sangeres Sang.

Skuespillerne Lise Thomsen (1914-2003) og Inger Stender (1912-1989) i Nøddebo Præstegård på Folketeatret. Fotografi antageligt 1938. Teatermuseet i Hofteatret.

Emne
Årti