3. Februar 1943

Direktør Melsing sendte mig gennem Karl Gustav et Drama af Emil Rønnelykke Svar mig på det Præst, med Anmodning om at læse det hurtigt og meddele, om Stykket havde Interesse for mig. Det er atter det moderne Japperi; ”læse det hurtigt” i Stedet for at fordybe sig i Værket, hvad jeg selvfølgelig agter at gøre. Var i Det Kongelige Teater til Beethovens Fidelio, i hvilket jeg bed Mærke i den gode Instruktion af Korene, der i gamle Dage var en Maskine; iaften spillede hver enkelt Fange i Koret Tragedie, derfor var de dejlige, fortvivlet – længselsfulde Toner ude i Fangegården af stor Virkning, også Fangernes Gruppering var af stor Skønhed. Ved Siden af mig sad et pænt ungt Par, en tysk Soldat med sin Forlovede, der begge var synligt grebne af Forestillingen, nu, hvor den tyske Hær er en Folkehær uden ”Emjährige” kan man dog se Forskel på den finere og den jævnere Mand. Talte i Mellemakten med Lind, der sejrer rundt i Provinserne og spiller med et Selskab på seks Personer.