3. Marts 1936

Var et lille Løb i Frederiksberg Have bestilte Blomster til Karl Gustav i Aften, hvor jeg skal i Betty Nansen Teatret. Havde en Del Skriveri om Eftermiddagen, hvilede en Times Tid, tog Jakettesættet på til Middag, var i en stærk Spænding, den gav mig ligesom lidt Feber i Anledning af min første Teateraften i lange Tider, Borberg kom ind til mig lidt før jeg kørte. Det interesserede mig meget at se den norske Forfatter Ronald Fangens Som det kunde ha’ gaaet. Stykket er udpræget religiøst, men meget vovet, to Akter spilles i Sengen, den sidste mellem et elskende Par, som man næsten ser foretage coitus. Med stor Glæde så jeg Karl Gustav i Hovedrollen som den unge Mand, som den fremragende Instruktør hun er, havde Fru Betty Nansen pillet de rent ydre Unoder ud af ham. Han har aldrig spillet så godt før og set så godt ud. Det glædede mig første Gang at se den såre interessante Grete Bendix. Modigt af Fru Nansen at antage et Stykke, som er blevet udhysset i Forfatterens Hjemland, og hun måtte på Forhånd vide, at en Del af Presse og Publikum ville beskylde hende for at gå Aktualitetens Ærinde. (Oxfordbevægelse). Jeg tænkte meget over Stykket bagefter.