4. December 1909

Frits Ahlefeldt-Laurvig udsættes for pengeafpresning.

I Odense gik jeg i det øsende Regnvejr op i Overgade 3 for efter Aftale at træffe Frandsen. Sagfører Krarup, en ung smuk, stærkt blond Mand, kom mig i Møde og meddelte mig, at Frandsen havde været nødsaget til at tage til København men havde efterladt et Brev til mig. Krarup førte mig ind i Frandsens Kontor og lod mig ene. I Brevet lå der nogle Ord til mig samt Koncept til en Skrivelse til Nielsen. I Skrivelsen Foreholdes det Nielsen, at hele Situationen rummer megen Fare for ham på Grund af hans gentagne Forsøg på Pengeafpresning og hans Trusselsbrev, medens der derimod ingen Fare er for mig. Dernæst meddeler Frandsen ham, at det meste af hvad der står i bemeldte Breve er Løgn, både det om Årsagen til Slubbertens Bortrejse og om hans Slægtskab med Politiassistenten. Efter dette vil Nielsen formentlig holde sig tavs eller søge Forbindelse med Frandsen. Jeg sagde til Krarup, at jeg skulle være ved Telefonen på Mandag Morgen og gik så min Vej. Hjemkommen til Lundsgaard spiste jeg Frokost og var nede at se til Hønsene og det øvrige. Læste hele Aftenen.

Lensgreven og forfatteren Frits Ahlefeldt-Laurvig (1870-1947). Udateret fotografi. Rudkøbing Byhistoriske Arkiv.

Årti