4. Juni 1944

Møde med Svend Melsing.

Om Aftenen kom Svend Melsing, der var meget opbragt over Presseforfølgelsen af ham. Han tilskrev den ene alene Ægteparret Frederik Schyberg og Holger Gabrielsen, hvilken sidste var fornærmet over, at Iscenesættelsen af Celestina ikke var lagt i Hænderne på ham, og derfor hævnede han sig [ved] at give Schyberg Ordre til at gå fra det ene Redaktionskontor til det andet for at fremkalde Anmeldelser, der rev ned på Melsing, og det lykkedes til Fuldkommenhed; alle taler nok om det: Melsing havde Lyst til at give Frederik Schyberg en Dragt Prygl, men han ræsonnerede som så, at gjorde han det, måtte han vandre i Fængsel og i den Tid forsømme sit Teater.

Skuespilleren og teaterdirektøren Svend Melsing (1888-1946). Udateret fotografi. Teatermuseet i Hofteatret.

Emne
Årti