4. Marts 1892

Preben og jeg spiste Middag alene med Moder, da Fader var til Herreselskab hos Frijs. Umiddelbart efter Bordet toge vi Afsked og gik hen til Casino. Constantin og Waldemar sad allerede i Logen. Overfor sad Kronprinsen, Kronprinsessen, Prins Christian, Prins Carl, Harald, Prinsesse Louise og Prins Wilhelm med et Følge bestående af General Holten, Fru Estrup, Frøken Wimpfen, Frøken Wedell-Heinen og Kaptajn Bull. Ved Siden af Prins Christian sad hans bedste Ven Løjtnant Appeldorn, denne sidste er meget smuk og ser elskværdig og beskeden ud, Prinsen skal være bogstavelig forelsket i ham, nu får vi ham jo at se i Morgen Aften hos os selv. Jeg håber også Forældrene inviterer Prins Christian. Prinsesse Louise så frisk og yndig ud som altid. Stykket (Cornevilles Klokker) gik med endnu større Præcision end ellers over Scenen. Vi gik alle fire i Circus Variété bagefter og endvidere (horrible dictu) i Figaro. Det var første Gang i mit Liv, jeg befandt mig på dette sjofle Sted, Leth sagde at det var forgyldt Elendighed, Forgyldningen så jeg intet til, jeg synes netop det var den nøgne Elendighed. Jeg tror ikke at de offentlige Piger fra Dybensgade værdige et sådant Sted deres Søgning, de Piger, der vare, er af den Slags man nødig berører med en Ildtang, jeg fraråder alle dem, som muligvis en Gang i Tiden komme til at læse denne bog, på det bestemteste at hjemsøge denne Ulykkens Hule, såfremt den eksisterer til den Tid.