4. Oktober 1917

På besøg hos Enkedronningen.

Lå det meste af Natten med Feber og havde den største Lyst til at blive liggende i Seng, men jeg ville nødig sende Afbud til Enkedronningen, og det ender jo altid med, at jeg tager mig sammen. Jeg havde fået en pæn Vogn fra Jørgensen med hvilken jeg kørte op til Døren på Charlottenlund. Lakajen lukkede mig straks ind til Enkedronningen, der sad med Ryggen til mig ved sit Skrivebord. Prins Gustav kom mig i Møde og så kom Hendes Majestæt med begge Prinsesserne og Frøken Villemoes. Enkedronningen talte mest om Moder, var tilfreds med hendes Fremtidsplaner og sagde, at det glædede hende for os begge, at vi skulle bo sammen. Så kørte jeg til Ordrup for at besøge Grevinde Anna Ahlefeldt, der har købt sig en smuk Villa derude, jeg kunne mærke, at min Slægtning blev virkelig glad over mit Besøg. Så var jeg hos Prins Valdemar på Bernstorf og hos Prins Harald på Jægersborghus.

Dronning Louise af Danmark (1851-1926), fra 1912 enkedronning. Fotografi 1912. Det Kongelige Biblioteks billedsamling.

Emne
Sted
Årti