4. September 1937

Var i Det Kgl. Teater at se Alfred de Mussets En Caprice, hvori Poul Reumert spillede dårligt. Derefter spilledes Heibergs Aprilsnarrene. Fru Karen Poulsen var Fru Bittermandel, hun er efterhånden blevet næsten ligeså morsom, som Faderen var det, også Johannes Poulsen er på Vej til at ligne den store Olaf, han spillede naturligvis Zierlich, hvor var hans Kone dog dejlig som Constance. I Foyeren talte jeg med Forfatteren A[a]ge Barfod, der komplimenterede mig i Anledning af Storkansleren og sagde, at det var Skade, at jeg ikke var blevet Roman[for]fatter, da meget i Bogen læstes med samme Spænding som en historisk Roman læses, talte også med Thorvald Larsen.