5. Oktober 1891

I Dag måtte jeg altså efter Timen med Manuduktøren hen at gøre Hoveriarbejde hos Fader; det er for Resten påfaldende, hvor meget venligere han er imod mig når han er i København, end når han er på Langeland. Formodentlig fordi han i København må holde fast på mig, medens han på Tranekær har mig hele Tiden. I og for sig kan jeg ikke nægte at han bejler til min Kærlighed ligeså til Prebens, han holder meget af os på sin Vis, men han vil absolut påtrykke os det selvsamme Stempel som han selv bærer og danne os aldeles efter hans Billede – og vi er så forskellige i enhver Retning. Han morede sig over, at jeg spillede Tennis med Diplomaterne, det er jo en af hans Kæpheste, at jeg skal kunne tale perfekt fransk og alligevel vil han nødig have jeg skal blive Diplomat, men vil, jeg skal slå mig ned på Lundsgaard ”med fast Kone og faste Børn” og lade mine Ungdomsår gå forspildte hen, - men vi skulle se hvem der får sin Vilje. Det glæder mig at kunne nedskrive, at Fader var tilfreds over Prins Christians venskabelige Samtale med mig: ”Ja I have når alt kommer til alt stået i et Forhold til Prinserne, som ikke vil glemmes. Dog er jeg meget glad over at Jeres stadige Relation med dem holdt op, jeg vil nødig have mine Sønner til Hofmænd. – I øvrigt må vi når vi få mange Fasaner have bedt Prins Christian over til Tranekær.” Hvor disse Ord afmale hele Faders Karakter, hans Flagren fra den ene Mening til den anden, hans Kærlighed til sine Børn og hans Forfængelighed over dem og sig selv, hans i Grunden rodfæstede Loyalitet, der hæmmes ved hans Adelshovmod og Angst for at synes servil og ved hans Koketteren med det Liberale. Men denne Sætning kan jeg ikke sige andet om end: ”elle me froisse”. Jeg er født med den mest uoprykkelige Loyalitetsfølelse og en dyb Kærlighed og Hengivenhed for vor Konge og hele Kongehuset, jeg elsker mit Land. Jeg har ikke noget overvættes levende aristokratisk Temperament, jeg ser på Mennesket og ikke på hans Rang og Stand. Fader lod til at skulle blive længere Tid i København, men jeg vil slet ikke pine mig med det, han kan jo desuden tage en Ombestemmelse i Løbet af et Par Timer, de første Middage ville han spise med nogle Rigsdagsmænd, jeg fulgte ham til Frue Kirke, hvor kun Højre møder, medens Venstre venter i Kasernen.