5. September 1914

Krigen kommer tæt på. 

Jeg kørte i Automobil sammen med Sophy, Børnene og Frøken Bjørner ned til Hjortholm, hvor Hans modtog os på Trappen. Koch var der endnu, men tog af sted efter Frokost. Jeg var med Ægteparret nede at se på det dækkede Høstgildebord, og gik så en lang Tur Markerne og Skovene rundt med Hans, i hele tre Timer i Træk. Fra Rævebækken stod vi og så på de tyske Skibe, der ligge og passe på Gennemsejlingen, fra Lolland til Langeland have de spændt en lang Linje af Skibe, Torpedoer, Undervandsbåde og Miner, Hans havde set dem prøve Virkningen af Minesprængningerne. Tyskerne have akkurat gjort det, som Provstinden nede fra Magleby fra Fyrmesteren ved Fyret på Kjeldsnor vidste de ville gøre. De fra tid til anden i Land gåede tyske Søofficerer havde fortalt Fyrmesteren det flere År før Krigens Udbrud.

Lensgreven og forfatteren Frits Ahlefeldt-Laurvig (1870-1947). Fotografi cirka 1910. Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv.

Emne
Årti