5. September 1942

Spiste i Drachmannskroen en udmærket Middag og var så henne på Frederiksberg Teater at se Shakespeares Trold kan tæmmes. Direktør Melsing var kommet godt fra Iscenesættelsen; Skuespillerne råbte lovlig meget, hvilket gik ud over Talens Tydelighed. Gunnar Lauring var modbydelig i sin Nedringethed, meget værre end Martinius Nielsen i sin Tid; den unge Heger synes at have Humor, det ligger også til hans Slægt; jeg husker således den gamle Frøken Heger, Fru Elise Holstes Søster, som jeg traf hos Hauches på Turebylund i Sommeren 1889.