6. Juni 1902

Jeg havde Besøg af Løjtnant Dons om Morgenen, han ville høre om Udenrigsministeriet kunne gøre noget for hans Søster i Anledning af de Haderslevske Autoriteters Vægring ved at lade hende synge i deres By. For at få lidt ordentlig Besked gik jeg selv op til Frøken Dons, der forklarede mig, at hun havde skrevet til Borgmesteren i Haderslev og anmodet om Tilladelse til at synge, hvorpå hun havde fået telegrafisk Svar fra Politimyndighederne i den nævnte By med absolut Forbud. Hun mente at det kunne være Chikaneri af Borgmesteren og at hun måske kunne opnå Tilladelse ved Henvendelse til Regeringspræsidenten. Hun tænkte at Udenrigsministeriet måske ville bane hende Vejen. Uagtet jeg var temmelig sikker på at Udenrigsministeriet ikke indlod sig herpå lovede jeg dog at tage mig af Sagen. Det gik som jeg havde spået, Kammerherre Krag erklærede, at Ministeriet hverken ville eller kunne blande sig i denne Sag. Det ville ikke nytte det fjerneste og kun tjene til at skabe Forviklinger. Ifald nu Frøken Dons en Gang senere rejser til Tyskland på Vejen f.eks. til Paris, risikerer hun at komme i Konflikt med de preussiske Autoriteter. Således gik det en af de Skuespillere, der var med i den fra Sønderjylland udviste Zangenbergske Turné, adskillige År efter befandt han sig tilfældig i Berlin. Der blev han opsporet og udvist, blot fordi han i sin Tid havde været Deltager i ovennævnte Turné. Quaade mener, at alt dette er at føre tilbage til den tyske Kejser, der ikke kan tilgive det danske Hof at han blev afvist ved Guldbrylluppet i 92.