6. Marts 1943

Gik i Landbohøjskolens Have og lod mig varme af Solen. Langt Brev fra Karl Gustav, der med Selvglæde skriver om, hvorledes han må arbejde både med Teater og Filmarbejde. Det var naturligvis langt bedre, om han samlede sig om sin store Rolle: Strindbergs Pelikanen end samtidig at sprede sig på Filmarbejde, i min Tid arbejdede Skuespillerne på en lidt anden Måde, min Søn er urolig og forjaget, og det er han også i det private Liv, og så denne Mangel på Logik; i Brevet bebrejder han mig, at vi ikke have set hinanden i en Måned, og i samme Åndedrag fortæller han stolt, at han i den sidste Måned ikke har kunnet tale med et Menneske, ikke engang med Drengen, for bare Travlhed. Fra Frøken Meistrup fik jeg et jammerfuldt Brev, der skildrer Fru Betty Nansens fortvivlede Situation, alle hendes Skuespillere haver forladt hende, endog det Menneske, der skylder hende alt, nemlig Henrik Bentzon, hvor er det dog gement af den Karl. Frøken Meistrup anmoder mig om Penge til at fortsætte Driften af Teatret; jeg svarede nej, i to År har jeg øst en Formue ud til Betty Nansen Teatret, hele 50.000 Kroner.