6. Oktober 1905

Fred og Ro nyder jeg i disse Dage, sådanne Dage er mig så sjældent tilmålte. Men hvor går det dog ned ad Bakke med mig, mere og mere åndelig svækket og mere og mere i Fare for en Skandale og Flugt, for jeg er og har været uforsigtig, ligesom blindt og sløvt styrtet mig ind i det. Havde jeg fået en anden Opdragelse dengang, og havde der blot været et eneste Menneske, jeg kunne have talt ud til, var meget blevet anderledelse. Men den Underkuelse, jeg var genstand for som Barn og ganske ungt Menneske skabte i Forbindelse med arvelige Anlæg min Nervøsitet og min Ulykke.