6. Oktober 1942

Uroligheder i Danmark.

Det ser meget uroligt ud i disse dage, i Kasernerne er vore Soldater indelukkede og må ikke komme ud; Maskingeværerne stå ladte. Man frygter, at Nazisterne skal foretage et Statskup, støttede af Tyskerne, der bliver mere og mere irriterede over vore urolige Elementers Chikanerier over for Frikorpsets Medlemmer; man vil vist nu fra tysk Side gå strengere til Værks over for de Danske, og Grunden til, at Baron Renthe-Fink og General Lüdke er kaldte til Berlin, er den, at de ikke efter den tyske Regerings Mening, optræder med tilstrækkelig Bestemthed; bliver der ansat en ny tysk ”befuldmægtiget”, kommer Hovederne vist til at rulle her i Danmark ligesom i Norge.

Lensgreven og forfatteren Frits Ahlefeldt-Laurvig (1870-1947). Fotografi cirka 1930. Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv.

Emne
Årti