7. Juni 1943

Karl Gustav havde plaget mig til at se Dagmarrevyen, noget dumt Tøjeri, som ikke engang var morsomt. Revyskuespiller bliver min Søn aldrig, det ligger ham for fjernt; den højt priste Marguerite Viby har det ligesom Karl Gustav, hun ser så uskyldig ud, at man tror, hun taler usandt, når hun synger eller siger noget frivolt eller uanstændigt. Den forlorne Patriotisme, som Københavnerne siden Besættelsen giver Udtryk for og som man aldrig mærkede noget til før den 9. April 1940, kom naturligvis også frem her, hvor den passer så lidt, idet Marguerite Viby sang en drivende sentimental patriotisk Sang. Det bedste ved Forestillingen var, at den kun varede fem Kvarter. Karl Gustav har dog mere Stemme end jeg troede.