8. Januar 1916

Viggo kom og hentede mig, det må da være langt bedre med Moderen, når Faderen kan komme til København imorgen. Vi kørte hen til Komtesse Lerche, hvor Haffner og Mathilde allerede sad ved Teen. Viggo og Komtessen faldt godt i Tråd sammen, hvad jeg havde forudset, det var mig jo magtpåliggende at bringe de to sammen. Jeg fulgtes med Viggo til Rosenvænget, han skulle ind til Dyrehaven imorgen og bad mig spise Frokost med ham derude. Var til stor Middag hos Hegels til Ære for Oskar Fried. Jeg fik den smukke, kloge og elskværdige Fru Edvard Brandes til Bords, det er længe siden jeg har gjort et så behageligt Bekendtskab. På min Moders Side sad Værtinden, der mere end nogensinde havde fået noget skøgeagtigt over sig. Da hun ikke kan tysk og Fried ikke engelsk måtte jeg af og til tale til ham tværs henover Fru Hegel, til stor Ærgrelse for et tilstedeværende amerikansk Medlem af Ford-Ekspeditionen. I øvrigt var Fried ikke tiltalende; han sad og pjankede og sagde Vittigheder. Hans Maîtresse en titre, en russisk Danserinde, der altid rejser med ham, førtes til Bords af Frederik Hegel, hun var næsten ikke andet end Øjne, Øjne som sorte Kulperler. Cornelius rørte intet af Middagen da han agtede at synge bagefter. Der var næsten ikke til at bevæge sig inde i Salonen for Damernes Krinoliner, jeg tror at Fru Hegels var et Par Meter i Omkreds. Edvard Brandes kom først efter Middagen, da han havde været til Taffel hos Enkedronningen.