8. September 1914

Den gamle lensgreves opfattelse af krigen.

Sad nede hos Faderen om Formiddagen og snakkede om Krigen. Hans Mening har hele Tiden været den, at Tyskerne til at begynde med på Grund af deres numeriske Overvægt, hurtige Mobilisering og mere fremragende Førere, ville sejre, men de ville lidt efter lidt forbløde dem. Englænderne ville trække Krigen i Langdrag for at udsulte Tyskerne, de førstnævnte have jo Penge og Levnedsmidler nok til at fortsætte Krigen længe efter at Tyskland var kørt træt, og når Rusland endelig havde mobiliseret færdig kunne det i det uendelige vælte Hærmasser ind over Tyskland. Tyskland havde oprindelig ment at kunne tvinge Frankrig til en hurtig Fred og så gå løs på Rusland, men så forregnede det sig så grundigt med hensyn til England, Belgien og Italien.

Politikeren og lensgreven Christian Ahlefeldt-Laurvig (1844-1917). Udateret fotografi. Det Kongelige Biblioteks billedsamling.

Emne
Årti