9. April 1945

Var i Frederiksberg Teater og så det så stærkt omdiskuterede Skuespil, som er tilskåret efter Sommerset Maughams Novelle Regn. Fra kirkelig Side er der, forekommer det mig, ingen Grund til Vrede over Stykket; komisk, at de tvende kirkefjendske Blade ”Politiken” og ”Ekstrabladet” have været de ivrigste til at tage Kirken i Forsvar over for dette Stykke og Svend Rindoms dumme Den lykkelige Fiasko; mon det ikke er, fordi de kirkefjendske Blade vil vise Fordomsfrihed; på samme Måde går det med den konservative Rindom, der i Den lykkelige Fiasko blinker ud til Publikum: ”Kan De se, hvor frisindet jeg er,” Bartholdy og mange andre Præster, som Nedergaard, virker let komiske, når de skilter med deres Frisind; det er, som når Digterne bliver zünftige, jeg husker en Gang på Lundsgaard, da Helge Rode udtalte, at han holdt så meget af Fyn; jeg (let smigret): ”Hvorfor gør du det, Helge?” Helge: ”Jo, for der er så mange Ord, der rimer på Fyn; Syn, Lyn, Gryn etc., det er så rart, når man er Digter.” Regn blev spillet godt, navnlig den fra Aarhus Teater ankomne Eduoard Mielche; han skal nok blive til noget betydeligt, det ser jeg i Ånden.