Vi var komne til halvtropiske Egne og kørte gennem virkelige Urskove fulde af Skildpadder og Sumpene og Ådselgribbe oppe i Træerne. Jo mere man kommer mod Syd des mere mærker man til Negerne og til de Hvides Foragt for disse.
Aftenen tilbragte vi i et ret kedeligt Varieteagtigt Teater, hvor de arme Negre havde en bestemt Plads oppe i Galleriet, andre Steder måtte de ikke [være], her have de endog bestemte Sporvogne.
Og så havde jeg netop talt så meget om ham med Houmark, da han er Viggo Jarls faste Forbindelse, de er gamle Klassekammerater og have stået i Forhold til hinanden lige siden dengang, han hørte uden Forbavselse på det, da jeg fortalte ham, at Viggo Jarl kom til Lundsgaard til Sommer.
Aviserne tale så godt som kun om Landmandsbankens Fallit, endog en Begivenhed som Grækernes knusende Nederlag i Krigen med Tyrkerne, en Begivenhed, der måske kan fremkalde en ny Verdenskrig, behandles som quantité négligeable.
Preben kom lige fra Ø.K. og havde lige talt med Etatsråd Andersen, der overfor ham udtalte, at hvor meget han end holdt af Danmark, skulle han fødes på ny og begynde forfra ville han vælge at være Kosmopolit.
Rart at se, som H.N. Andersen nu ved sin Død overalt i Verden omtales smukt, det gælder særlig England, han anses som en af vor Tids store Mænd; der kommer meget frem nu angående H.N. Andersens Virksomhed under Verdenskrigen, da han rejste fra London direkte til Berlin for at mægle Fred.
Om Eftermiddagen kom den Tysker, som den tyske Præst Görnandt ved Petri Kirke havde bedt mig tale med; vedkommende hedder Frantz Glunke og er flygtet fra Tyskland med sin Kone efter i halvanden År at have været i Koncentrationslejr.
Englænderne er gået over den danske Grænse og har nået Åbenrå uden Kampe, nu marcherer de mod Fredericia og er vel snart i København, der forhåbentlig må blive erklæret for en åben By ligesom Hamburg.
Der er endnu Flagning og Udplyndring af hele Byen, Frederiksberg Allés Dekoration med Dannebrogsguirlander tværs over Gaden er meget smukt.
Masser af kendte Folk er arresterede, Lensgreve Schimmelmann, Juel på Villestrup, Bent Holstein; det gør mig ondt for Fru Reinhold Jacobsen. Der er dræbt Masser i Nat under Gadekampene [i Nat].
Norge er blevet befriet, så nu er der Fred over hele Europa; sad længe og lod mig bage af Solen ude i Haven; jeg så på, at der blev gjort nyt Forsøg på at fange min Genbo, Maler Frandsen, der nok har et meget stort Synderegister, ved hvilket han har tjent en stor Formue.
Jeg fulgtes på Vejen hjem et Stykke med Frøken Brandt, der fortalte, at Erik Scaveniuses Elskerinde var arresteret af Frihedskæmperne, stærkt kompromitteret, Erik selv er så forhadt, at man [frygter] for, han vil blive lynchet; mon han trods alt stadig går rundt med sit spottende Smil?
En Masse jublende Frihedskæmpere kørte ud til deres Kvarter på Frederiksberg Slot; desværre blive Gadekampene ved, så jeg er urolig for min Søn, den tapre unge Roskildenser, som faldt ved Sorø, blev begravet i dag på Frederiksberg Kirke; hans Kiste var helt omviklet med et Dannebrogsflag.
Spiste i Drachmanskroen, hvor jeg havde en behagelig Samtale med Erling Schroeder, der hele Døgnet var optaget af Englænderne og Teaterarbejdet.
Opholdt mig flere Timer i Haven; Fængelspræst Larsen kiggede ind i Haven, meget optaget af, hvorledes det skulle gå Thygesen, ifald han kom hjem, han er sikkert kompromitteret, han kom således til Doktor Best.
Pøbelen forlanger Peter Munch og Erik Scavenius [og] andre Ministre hængte, da de anses for at være uværdige til at skydes. Den Mentalitet, man bebrejdede Tyskerne, råder nu helt i Dannevang!
Jeg er ret utilfreds med, at Karl Gustav er hjempermitteret fra Frihedsrådet, der er så mange dårlige Elementer inden for samme; nogle af Frihedskæmperne ser ud som rene Stratenrøvere, og de skaber megen Uro.