Var dårlig og ilde tilpas. Op ad Dagen blev det bedre, så jeg havde Glæde af Ved Bosporus og Kermessen i Brügge. Nede i Hallen på d’Angleterre sad Fabrikant Hans Steensen i en meget øm tete-a-tete med en ung Løjtnant.
Så i Det Kgl. Teater Goldschmidts En Skavank med Mantzius som Prokurator Severin, både interessantere og morsommere fandt jeg Det Kongelige Teaters nye Kraft Bertel Krause, han er den første siden Olaf Poulsens Afgang, der virkelig kan fremkalde Latter.
Havde en meget interessant Aften i Betty Nansen Teatret, hvor det nye Stykke Den store Svindel blev opført.
Var henne at besøge Onkel Isse og købte derpå to smukke Billeder af Napoleon den Tredje henne hos Billedhandleren i Dronningens Tværgade. I det Kongelige Teater så jeg Oehlenschlägers Tordenskjold. En underlig Ide af Johannes Poulsen at snakke norsk, men det gav Rollen en vis cachet.
Var til en udmærket Forestilling om Eftermiddagen på Det Kgl. Teater, det var Strindbergs Båndet. Poul Reumert og Bodil Ipsen havde hovedrollerne.
Var om Aftenen henne i Det Kgl. Teater, hvor Carl Gandrups 3 nye Enaktere gik. I Faldne Engle havde Sceneinstruktøren virkelig skabt en Uhyggestemning fra 1914, Sne, Blod, Sårede, men hvor hans Personer dog taler et unaturligt Sprog.
Frantz Schack var oppe hos mig i Anledning af Indsamlingen til Kejserinde Dagmar.
Var ude til en af Sæsonens interessanteste Forestillinger, det var Komedien af den norske Forfatterinde Nini Roll-Anker med Fru Betty Nansen i Hovedrollen. Fru Nansen siger selv at det er hendes Livs tredje Rolle, først Agnete, så Tora Parsberg og nu denne.
Hvem skulle egentlig have troet, at to så konservative Lande som Kina og Tyrkiet skulle blive Republikker? Nu har Tyrkiet oven i Købet jaget den afsatte Sultan ud af Landet. Hvem havde før 1914 troet, at Kongedømmet skulle vare længere i Italien og Spanien end i Rusland og Tyskland?
Var i Det Kongelige Teater og så det så meget omtalte portugisiske Stykke Kardinalernes Middag – havde en dansk Digter indsendt det, var Stykket næppe blevet optaget, så ubetydeligt er det.
Havde en god Aften ude på Betty Nansen Teatret, det er dog det interessanteste af Byens Teatre, der blev givet Bjørnsons Leonarda. Havde en lang Samtale med Helge Rode i Mellemakten, talte også med Carl Behrens.
Meget deprimeret, længes efter Lundsgaard. Læste i A.D. Jørgensens historiske Afhandlinger og i Frenzens Bismarck, koldt og uhyggeligt i Huset, Mary kom og besøgte os, meddelte at Preben var blevet undersøgt af Knud Faber, der ikke mente det var Mavesår.
Var til Eftermiddagsforestillingen på Folketeatret, der blev givet det morsomme Bolettes Bryllupsfærd.
Da jeg kom hjem var Preben der, han kom lige fra Kejserinden, der var meget irriteret over at Storfyrst Cyril havde udråbt sig selv til Kejser, skønt hun fastholder, at begge hendes Sønner lever.
Fru Nina Bang fik sin Straf. Ved Festforestillingen i går rejste hele Publikum sig op, da Kongen trådte ind i sin Loge, derpå afsang man med Begejstring Kong Christian stod ved højen Mast og udbrød i jublende Leveråb for Kongen.
Kejser Wilhelm har på nogle Punkter været klogere end sin Samtid, blandt andet med Hensyn til den gule Fare, thi det at Englands og Frankrigs Politik tvinger Japan, og dermed Kina, lige i Armene på Rusland, må unægtelig betragtes som en stor Fare.
Om Aftenen var jeg henne at høre Det Kgl. Teaters nye Primadonna, Fru Wilton kvidre Maries Arier i Regimentets Datter.
Preben kom Kl. 4, han havde i går været hos Kejserinden, der var meget opbragt over, at Enkedronningen til sit Aftenselskab havde tilsagt Bolsjevikgesandten: ”Tænk, at hun inviterer dette Menneske, der har været med til at myrde min Søn”.
Var til Premieren på Carl Gandrups Beates Mand, meget underholdende, et Sammensurium af Moral, Religion og Vittigheder. Hvilket Held for Det Kgl. Teater at have fået Fru Pontoppidan.