Folk i Odense vare ængstelige for hvad der ville hænde os den ominøse 18. Februar, når den preussiske Trussel skal sættes i Værk, nogle mene at Preusserne ville lægge Beslag på vor Udførsel og samtidig fylde vore Sunde og Bælter med Undervandsbåde.
Med Moder på Amalienborg og fulgte med hende hjem, hvor Lisbeth og begge Frøkenerne Wimpfen sad oppe i Faderens Stue. Efter Middag var jeg med begge Damerne til Det gamle Spil om Enhver, der lod til meget at interessere begge Parter.
Tyskerne have begået en ny forfærdelig Skændselsgerning, idet de have torpederet den store engelske transatlantiske Damper Lusitania. Da flere højst ansete Amerikanere er mellem Ofrene, deriblandt en Vanderbilt, kan det vist komme Slubberten nede i Berlin dyrt at stå.
Var til Eftermiddagsforestilling på Det Ny Teater og så Palle Rosenkrantzes Den bestøvlede Kat. Albrecht var blevet ganske slank og gennemført katteagtigt udseende, det er egentlig et rigtig godt Stykke, jeg morede mig godt.
Jeg fik Brev fra Walter med Underretning om, at Baron Hiller var faldet. Det gjorde stærkt Indtryk på mig og jeg mindedes dengang i Weimar da han var så mageløs venlig imod mig.
Brev fra Viggo, blev noget skuffet over det. Tonen var så underlig reserveret, måske kommer det af nogen Depression over Sygdommen hos Moderen.
Viggo er mageløs hensynsfuld og kærlig imod mig, trods de foruroligende Efterretninger om Moderens Tilstand, der hvert Øjeblik kan bevirke, at han over Hals og Hoved må rejse over til Løndal kommer han op til mig og telefonere desuden flere gange om Dagen til mig.
Søndag Morgen og Solskin, og der blev intet af Viggos og min Tur. Pigen bragte mig en Telefonbesked fra ham: ”Hr. Jarl kommer op til Greven Kl. halv fire”, hverken mere eller mindre.
Viggo ringede mig op i Telefonen imorges, hvor jeg tydeligt kunne høre hans elskede Stemme.
I dag er det Kejser Wilhelms Fødselsdag. Jeg mindes svundne Tider, når jeg fra mit Vindue i Hotel Imperial i Frankfurt på den Dag så på Paraden på Operapladsen. Hvor mange af hine Officerer og Soldater mon Krigen har skånet.
Naturligvis blev jeg dårlig, nu havde jeg jo i en Uge haft det nogenlunde. Jeg fik om Aftenen fra Farecht den sørgelige meddelelse at Grev Linden iforgårs er faldet på Vestfronten, en Kugle ramte ham i Hovedet og gjorde en hurtig Ende på hans Liv, så han slap for Lidelse.
Jeg gik straks efter Te ud i Rosenvænget og ringede på i No 32, gav den svenske Pige Brevet til Viggo, jeg havde selv kun skrevet ganske sagligt og indlagt Moders Indbydelse til på Torsdag samt det smukke Brev fra Houmark.
Var med Forældrene henne at se Der var engang, Moder siger at hun holder så meget af at gå i Teatret, fordi hun der kan sidde roligt og ikke behøver at tale. Johannes Poulsen så meget smuk ud som Prinsen, lidt for nøgen.
Var så i Det Kongelige Teater at se Tolstojs Det levende Lig med Johannes Poulsen som en udmærket Ihændehaver af Hovedrollen.
Jeg har hele min Åndsnærværelse behov, særlig ved Måltiderne for at holde det gående og hindre at Moders latente Irritation mod Frøken Blumer kommer til Udbrud. Frøken Blumer tier bumstille til alle Moders Udfald mod Tyskerne og deres Krigsførelse.
Kørte i åben Vogn til Odense, under hvilken Tur det blæste sådan op, at Jens var lige ved at blæse ned ad bukken.
Hvilket Kæmpeforetagende, der er forestående i Tyskland: Alle Mænd og Kvinder under 60, der ikke er med i Felten, skulle tages i Arbejde hjemme for at virke i Krigens Tjeneste; blandt andet ved Tilvirkningen af Ammunition, måske kan det tyde på, at de mener, det begynder at knibe for dem.
Aftenaviserne havde endnu ikke modtaget Efterretningen om Kejser Wilhelms Fredstilbud, jeg er yderst spændt på at se, hvad der vil stå i Morgenaviserne, når jeg får dem iaften.