Tog Bad henne på Badeanstalten, var meget nervøs. Besørgede en Del Ærinder. Gik Tur med Moder efter Frokost nede i Østre Anlæg. Vildænderne svømmede allerede rundt parvis i Gravene.
Samtlige fynske Majoratsbesiddere holdt Møde henne i Klubben angående Loven om Len og Stamhuse, som alle var enige om at erklære for et eksempelløst Rov, men alle var også enige om, at der var intet at gøre.