Graae beroligede mig med Hensyn til Valgene, han troede ikke Socialdemokraterne fik Flertal i Folketinget, for i så Fald skulle de vinde 18 nye Mandater, hvad der er lidet sandsynligt.
Var ude at tage Billet til Det Ny Teater. På Vejen derfra, ved Skt. Jørgens Sø talte jeg med Carlberg. Lidt efter mødte jeg Hans Beck, som jeg ikke havde talt med i mange År, den gamle Balletmester har endnu bevaret Spor af fordums Skønhed.
Læste med stor Interesse i det Aage Friis har skrevet om Christian den niende og David i 1863, mærkeligt som Opfattelsen af Christian den niende har forandret sig hos Historikerne, det glædede Kejserinde Dagmar så meget på hendes sidste Dage, det var noget, hun ofte kom tilbage til.
Henvendelse fra Skuespillerne på Dagmarteatret med Anmodning til mig om at redde Teatret. Fra forskellige Sider er Anmodningerne kommet først fra Holger Rørdam, nu senest fra Fru Olivia Norrie.
Preben forklarede mig, hvorfor kun to af de russiske Storfyrster var tilstede ved Kongens Taffel efter Kejserindens Bisættelse. Storfyrsinde Xenia havde sagt til dem alle, at de skulle blive derfra, da den danske Konge havde behandlet Kejserinden så dårligt.
Da Preben kom tilbage fortalte han en Del fra det engelske Hof, om Kongens Drukkenskab, der havde forårsaget Faldet med Hesten og fremkaldt den Sygdom, der nær havde bragt ham Døden, Dronningen er altid efter ham for at hindre hans Drikkeri, den ene Gang havde hendes Årvågenhed svigtet.
Nu vil Stauning have Madsen-Mygdals Nedsættelse af Formueskatten afskaffet. Det er mindre morsomt.
Om Aftenen så jeg Verdenssuccessen, Marcel Pagnols Den store A.B.C. på Dagmarteatret. Stykket harcelerer vittigt over Korruptionen i Forretnings- og Regeringskredse, og gør tykt Nar af de naive Mennesker, der troede, at Verden skulle gå lutret og forbedret ud af Verdenskrigen.
Julie Reedtz-Thott kom for at fortælle Moder om sit Ophold på Sandringham, hun fortalte, at Petersen var blevet meget feteret.