Efterretningen om Enkedronningens Død gjorde Moder meget bedrøvet, også mig gjorde det ondt, fra Dreng af har jeg haft Hengivenhed for den høje Dame, der var så kongelig af Væsen og Karakter, så fri for al Banalitet.
Bisættelsen var meget højtidelig. Man har Indtrykket af, i hvor høj Grad den afdøde Enkedronning har været respekteret, endog Politikken har skrevet pænt og passende om hende.
Var ude hos Kejserinden, der modtog mig på det venligste. Hun var for Resten meget irriteret over at Prinsesse Thyra var blevet tvunget til at forlade Amalienborg for at bo i en beskeden Lejlighed i Østbanegade uden så meget som en Dame om sig.
Meddelelse fra Kabinetssekretariatet om at jeg var blevet Kammerherre. Hvilken latterlig Udnævnelse, som Lensgreve har jeg en meget højere Rang end Kammerherre, både Moder og jeg ærgrede os over denne Tåbelighed, der skal havde Udseende af en Venlighed.
Var ude at tage Billet til Det Ny Teater. På Vejen derfra, ved Skt. Jørgens Sø talte jeg med Carlberg. Lidt efter mødte jeg Hans Beck, som jeg ikke havde talt med i mange År, den gamle Balletmester har endnu bevaret Spor af fordums Skønhed.
Preben forklarede mig, hvorfor kun to af de russiske Storfyrster var tilstede ved Kongens Taffel efter Kejserindens Bisættelse. Storfyrsinde Xenia havde sagt til dem alle, at de skulle blive derfra, da den danske Konge havde behandlet Kejserinden så dårligt.
Preben og Kai kom Kl. 3. Preben er meget optaget af Kronprinsens og senere Kongens [og] Dronningens Besøg, det var, som jeg intet Øjeblik har været i Tvivl om, en Frierfærd, og den mislykkedes så grundigt som muligt.
Om Aftenen fortalte Preben om Kongens Irritation over Ministeriets engelske Orientering, Kongen er da også meget irriteret på Preben over hans Iver for at støtte Ministeriet på det Punkt, også den engelske Udstilling var Kongen meget misfornøjet med. Det er H.N. Andersen, der står bag ved.
Vågnede i en meget nedtrykt Stemning. Ked af det med Odense Teater. Er også noget trykket ved Tanken på de politiske Forhold og min egen dårlige økonomiske Situation.
Efter gudstjenesten talte jeg med Pastor Nielsen om Kaj Munks Ordet, han sagde, at Udgangspunktet i Stykket er forkert, et Menneske gør ingen Mirakler i Kraft af sin Tro, men Vorherre bruger Mennesker til gennem dem at gøre Mirakler.
Hertuginden af Cumberland er død. Jeg mindes langt tilbage i Tiden, allerede i Foråret 1878 så jeg hende fra Vinduet på Sct. Anna Plads No 5, hun var dengang ung Pige, jeg så hende stå udenfor Garnisonskirken.
Måtte atter mægle mellem Thorvald Larsen og Starck, det er jeg snart ked af.
Fortvivlet Brev fra Starck, der e gået ind i de arbejdsløse Skuespilleres Række, der udgør 36 Procent af Landets Skuespillere; Starck har uden Resultat antichambreret hos de tarveligste Provinsdirektører.
Arbejdede hele Formiddagen på en Afhandling om Vilhelm og Jacques Wiehe, det er en gammel Gæld til de to brødre for alt det, de gav mig i min Ungdom.