Spiste Frokost hos Haffner og var så til Te hos Albrecht Schmidt ude på Lykkesholms Alle. Han var meget glad ved sin optræden i Jeromes Den sidste Gæst, som jeg lover mig meget af i morgen.
Lykkeligvis er Madrid snart ved at falde for Oprørernes Skarer, så kan der da endelig blive Ro i det ulykkelige Spanien.