Jeg fulgtes på Vejen hjem et Stykke med Frøken Brandt, der fortalte, at Erik Scaveniuses Elskerinde var arresteret af Frihedskæmperne, stærkt kompromitteret, Erik selv er så forhadt, at man [frygter] for, han vil blive lynchet; mon han trods alt stadig går rundt med sit spottende Smil?
En Masse jublende Frihedskæmpere kørte ud til deres Kvarter på Frederiksberg Slot; desværre blive Gadekampene ved, så jeg er urolig for min Søn, den tapre unge Roskildenser, som faldt ved Sorø, blev begravet i dag på Frederiksberg Kirke; hans Kiste var helt omviklet med et Dannebrogsflag.
Spiste i Drachmanskroen, hvor jeg havde en behagelig Samtale med Erling Schroeder, der hele Døgnet var optaget af Englænderne og Teaterarbejdet.
Opholdt mig flere Timer i Haven; Fængelspræst Larsen kiggede ind i Haven, meget optaget af, hvorledes det skulle gå Thygesen, ifald han kom hjem, han er sikkert kompromitteret, han kom således til Doktor Best.
Pøbelen forlanger Peter Munch og Erik Scavenius [og] andre Ministre hængte, da de anses for at være uværdige til at skydes. Den Mentalitet, man bebrejdede Tyskerne, råder nu helt i Dannevang!
Jeg er ret utilfreds med, at Karl Gustav er hjempermitteret fra Frihedsrådet, der er så mange dårlige Elementer inden for samme; nogle af Frihedskæmperne ser ud som rene Stratenrøvere, og de skaber megen Uro.
Var henne hos Rydgaard at få den sædvanlige Indsprøjtning. Var inde i Olsens Barbersalon, hvor den smukke Lindstrøm smilede venligt til mig. Hvor Folk dog er blevet forråede under Besættelsen.
Havde en Del Skriveri i Anledning af Roskildensersamfundets Rusgilde 23. Juni. Var til Premiere i Frederiksberg Teater på Leck Fischers Fronten, der forherliger Frihedskæmpernes Færd under Besættelsen.
Lisbeth kom atter i dag ind i Haven at besøge mig; jeg holder mig meget af det Barn. Blev behandlet af Poul Sørensen ude i Valby. Spiste i Drachmannskroen, Poul Sørensen havde skaffet mig den bedste Billet i Riddersalen.
Frihedskæmperne bliver frækkere og frækkere, nu have de kastet Bomber ind i Apoteket i Haslev for at straffe Apotekeren, fordi han er Nazist; de have i dag besat Gamle Carlsberg for at ordne Strejken på egen Hånd.
Der skal udnævnes en Bøddel for Danmark; det er en så underlig Tanke og minder om det forrige Århundrede. Arbejdede i tre-fire Timer på Storkansleren, men nu er jeg også meget træt; Karl Gustav har jeg hverken set eller hørt noget til siden i Tirsdags; i Sandhed en kærlig Søn.
Uro er der stadig, de sidste Nætter er der blevet skudt her i Kvarteret; der bliver øvet sabotage mod tysksindede Medborgeres Huse og Forretning. Værst gør det til i Sønderjylland.
Brev fra Fru Reinhold-Jacobsen, der skriver, at i den Tid hun var fængslet som Følge af Beskyldning for at være Nazist, blev hun hånet og udskældt af Frihedskæmperne, der endog satte en Revolver i Ryggen på hende, når hun var på Gårdtur.
Arbejdede på Storkansleren. Blev barberet af Preben Christensen, der fortalte, at Barber Nielsen og Kone havde skjult sig i Dagmarhus efter Befrielsen, han havde udført adskillige Clearingsmord og stukket mange; det sidste havde Konen også gjort.
Var for første Gang i lange Tider i Drachmannskroen, hvor Maden smagte mig udmærket; Jørgensen mente ikke, der var Fare for at Frihedskæmperne skulle modsætte sig Korpsets af de fleste ønskede Opløsning, da Hæren var stærk nok til at holde dem Stangen.
Hvad mon der kommer ud af Kommissionen angående 9. April 1940? Foreløbig synes Politikerne at holde Hånden over hinanden.
Skrev et ubehageligt Brev til Karl Gustav; det har han godt af, som han negligerer mig. Spiste i Drachmannskroen; det er vist første Gang i mit liv jeg har fået Gåsesteg den 4. August.
Arbejdede på Storkansleren. Havde Besøg af Fru Andresen, der fortalte, hvor mange Ubehageligheder, hun havde hjemme i Kerteminde som Følge af Datterens Besøg.
Mikkelsen fortalte om Forholdene på Bornholm, hvor de russiske Soldater optræder som rene Banditter, når de er løshændede, og Mord, Voldtægt, Brandstiftelse hører til Dagens Orden derovre.
Hans besøgte mig, meget opfyldt af alt det, Erik Scavenius havde fortalt under Besøget på Stensballegård; Erik var indigneret over, at Gunnar Larsen skulle være Syndebuk for hele Ministeriet Buhl; Buhl, der selv var stærkt kompromitteret, havde på en grum Måde ladet Erik i Stikken.