Der lå tre Breve til mig fra Moder, alle fulde af Kærlighed. Det sidste indeholdt Meddelelsen om at det nu var lykkedes Henny Moltke ved sit Koketteri at fange Wedell-Neergaard, nu er de forlovede.
Med Friis ude ved Høsten, allerede i morgen begynde vi at tærske Hveden, der er solgt til Muuses for 21 Kr. Tønden, den Måde holder jeg mere af, det ville være mig uværdigt at lade Kornet ligge for at jeg kunne spekulere i en højere Pris.