Jeg vågnede med Bevidstheden om, at jeg var bestemt at bryde op og tage ud på den årlige Sommerrejse. Jeg tog mit blå Tøj på og efter Påklædningen og Kaffen gik jeg tilbage til Sovekammeret for at fremlægge det meget Tøj, jeg skulle have med.
Var henne i Teatermuseet og fordybede mig rigtig i dets Skatte. Fejrede Gensyn med min Ungdoms og Barndoms Teatersværmerier, hvor var dog Marie Hunderup, født Andersen yndig!