Om Aftenen gik jeg i Dagmarteatret og så Esmanns Før Brylluppet og Geijerstams Amor og Psyke. Det var en meget fornøjelig Aften. I Mellemakten traf jeg en af de Forstelever, der var på Tranekær i den Sommerferie da jeg var bleven Student, det var ham, der hed Holm.
Jeg har oplevet noget, der er meget glædeligt i Dag, noget der måske vil have stor Betydning for min Fremtid, nu skulle I høre – ja det varer for Resten lidt endnu. Dagen begyndte hos Grev Reventlow, hvorfra jeg gik til den romerske Badeanstalt og tog Bad, derfra hjem.
Brev fra Houmark, der meddeler mig, at hans Ven, Prins Vilhelm af Sverige så gerne ville til Lundsgaard når han holdt foredrag i Odense. Havde Christian Jørgensen oppe at forbeholde ham, at han skulle holde Fred med sine Folk derude på Revningegården.
Dronningen af Sverige er død. Jeg husker hende fra Sommeren 1881 i Sankt Moritz gående hver Dag på Promenaden med sin Forlovede, den daværende Kronprins af Sverige, hvor var han lang og tynd! Prinsessens Forældre, Storhertugen og Storhertuginden af Baden-Durbach, var også med.
De pjattede Københavnere taler om det gamle, halvrådne, grimme, brandfarlige Dagmarteaters Nedrivelse som om en National Ulykke, så blæse være med det, om Slottene med deres store Kulturværdier omskabes til Galeanstalter eller Rekreationshjem.
Det, jeg har sagt i alle de seks År Krigen varede, indtræffer nu, Russerne har allerede slået sig ned på Bornholm og i fuld Gang med at befæste, som de selvfølgelig aldrig giver slip på, den næste Etape blive København og Göteborg.