Bartholdy besøgte mig; han var meget knuget om Ruslands skændige Behandling af Finland, der er tvunget til at idømme de Statsmænd, der, på hele det finske Folks Vegne, erklærede Rusland den anden finsk-russiske Krig, medens ingen tænker på at straffe Rusland for Krigserklæringen 1939.
Stalin optræder med større og større Frækhed, nu har [han] ladet sine Tropper rykke mod Teheran. Arbejdede på Storkansleren.
De Radikale bliver sig selv lig; inden 1914 proklamerede de, at der aldrig mere blev Krig i Verden, i 1939 erklærede de, at Danmark absolut ikke kom med i den anden Verdenskrig, nu råber de højt op om, at Konflikten mellem England og Rusland ikke kan fremkalde en tredje Verdenskrig, skønt alle an
Arbejdede på en Afhandling om Odense Teater, som jeg har lovet Poul Dreyer og Rungwald til Jubilæumsbogen.
Var til en smuk og gribende Forestilling i Det Ny Teater, hvor Kjeld Abells Silkeborg blev opført, hvor må Forfatteren være himmelvidt forskellig fra Faderen, min afdøde Ungdomsbekendt, den rolige og sindige Peter Abell.
Fik Besøg af Karl Gustav, der var kommet lidt over Skuffelsen ved Don Carlos’ Fiasko; der bliver ikke noget af Oplæsningen in pleno af Schillers Tragedie, Svend Fridberg er bange for at blive lagt for Had af Pressen, der sikkert vil betragte det som en Demonstration.
Pænt af Erling Schroeder at sende mig Billet til Riddersalens Premiere på Søndag, men nu under Sorgen er jeg ikke oplagt til at gå i Teatret, så jeg bragte Billetten tilbage til Billetkontoret, hvor jeg også traf Poul Jørgensen, der talte med Deltagelse om Prebens Død.
Havde en dejlig Aften: Spiste først i Drachmannskroen og overværede så Opførelsen af William Sarozoms Rigtige Mennesker. Stykket er en Hymne til Godheden og Venligheden, båden inden for den enkelte Familie og overfor dem, man kommer i Berøring med, navnlig i sit Hjem.
Sendte Erling Schroeder en Buket af Studenternelliker som Tak for Aftenen igår; skrev til Karl Gustav, der holder Hvedebrødsdage ved en Sø i Eskilstuna, og fortalte ham om Rigtige Mennesker.
Spiste i Drachmannskroen, hvor jeg som altid befandt mig vel. Forstod denne Gang adskilligt bedre, end første Gang, jeg så Saroyans Rigtige mennesker.
Der tales meget om den såkaldte Studiescene som blandt andre Per Knutzon og Erling Schroeder skal være Ledere; det øvrige Selskab ser mig noget kommunistisk ud; det er min Tanke at støtte Riddersalen.
Skrev et langt Brev til Erling Schroeder og tilbød ham Samarbejde i Riddersalen.
Jeg tænker med så megen Glæde tilbage på Erling Schroeders Besøg, på den hyggelige og interesserede Måde, hvorpå han af sig selv gik rundt og så på mine Kunstgenstande; han ville åbenbart gerne være kommet før, men hvem mon der har fået ham fra det?
Henimod Middag kom Karl Gustav, der overbragte mig en Indbydelse fra Direktionen for Allé-Scenen til at overvære en af Prøverne på det franske Drama Antigone… Karl Gustav var meget optaget af Rigtige Mennesker i Riddersalen.
Spiste i Drachmannskroen, og bagefter var jeg i Riddersalen for at se, hvorledes Eduard Mielche opfattede Jonah Websters Rolle.
Arbejdede på Storkansleren. Besøg af Ingegerds Tilkommende, Flemming Juncker; han gør et klogt og intelligent Indtryk; lidt distræt; det er ikke nogen fin Mand.
Spiste en god Middag i Drachmannskroen; der var Prøve i Riddersalen på Natteherberg. Var i Allé-Scenen og så for anden Gang Antigone, der vinder ved at ses en Gang til.