Sverige

Brev fra Houmark, der meddeler mig, at hans Ven, Prins Vilhelm af Sverige så gerne ville til Lundsgaard når han holdt foredrag i Odense. Havde Christian Jørgensen oppe at forbeholde ham, at han skulle holde Fred med sine Folk derude på Revningegården.

Dronningen af Sverige er død. Jeg husker hende fra Sommeren 1881 i Sankt Moritz gående hver Dag på Promenaden med sin Forlovede, den daværende Kronprins af Sverige, hvor var han lang og tynd! Prinsessens Forældre, Storhertugen og Storhertuginden af Baden-Durbach, var også med.

Jeg græmmer mig over Begivenhederne i Sønderjylland.

Var om Aftenen i Tivolis Koncertsal at høre den svenske Operasanger Sigurd Bjørling, der har en fager Stemme, men han sang de mest lidenskabelige Arier uden den mindste Affekt og med et aldeles ubevægeligt Ansigt; hvor er Kapelmester Thomas Jensen dog charmerende.

Den angstfyldte Verden håber på, at de skandinaviske Statsoverhoveder under deres Samtaler i Stockholm vil arbejde hen mod en almindelig Fred; Munch, som skal med Kongen derop, benægter det på det bestemteste, det Menneske kan kun tale om Neutralitet.

Nu er det forbandede År 1939 ved at gå til Ende, hvilken Sum af menneskelig Ulykke og Jammer rummer det ikke for Verden.

Det går rask fremad med Storkansleren, det er Døgnets bedste Tid, når jeg er i Gang med det Arbejde; så glemmer jeg for en Tid Rædslerne derude i Verden.

Virkningerne af den finsk-russiske Fred viser sig nu i videre Kredse, Ministeriet Daladier er fejet væk og erstattet af et stærkt konservativt præget Ka[binet] Reynaud, indenfor hvilket Generalerne, med Hærens øverste Fører Gamelin i Spidsen sikkert vil Hovedindflydelse.

Den engelske Radio taler i et truende Sprog til Danmark og vil have, at vi Danske skulle tilkendegive vores Uvilje mod Tyskland og tage åbent Parti for England. Hvorledes skulle vi dog bære os ad dermed, vi er erobrede af Tyskland, og kæmper vi, risikerer vi, at det går os som Norge.

Talte med Karl Gustav, der nu er begyndt at tage Ridetimer, han fortsætter også flittigt med Taletimerne hos Frøken Ussing.

Sverige venter engelsk Indfald i Landet og ruster sig til Tænderne; underligt er det ikke, at Svenskerne frygter en engelsk Sejr, efter at Eden i Underhuset har udtalt, at efter Freden skal hele Østeuropa overlades til Rusland.

Skrev et langt Brev på 16 Sider til Karl Gustav uden at berøre hans egne Breve.

Det bliver nu til Alvor med Tysklands Trussel om Undervandsbådsangreb. Var til Adventseftermiddag hos Bartholdys, hvor alle Børnene var tilstede. Bartholdy sagde, at Pastor Sandberg var undsluppet til Sverige.

Karl Gustav var meget opfyldt af [af] Affæren på Det Kongelige Teater, hvor nogle Mænd var trængte ind på Balletdanseren Leif Ørnbergs Garderobe, hvor de tvang Danseren til at forholde sig rolig, medens de fotograferede ham med Nazisttegnet på Frakkeopslaget.

Stor Ulykke har ramt den jyske Ekspres; mange døde og sårede. Var henne for anden Gang at se den smukke svenske Film Appassionata og beundrede atter Georg Rydebergs Spil, morsomt at gense den gamle Harriet Bosse, som jeg i 1899 oppe i Stockholm så i Ingennuerollerne.

Lloyd George er død, en af dem, som ikke nåede at opleve Afslutningen på Krigen ligesom Chamberlain og Wilhelm den anden.

Det, jeg har sagt i alle de seks År Krigen varede, indtræffer nu, Russerne har allerede slået sig ned på Bornholm og i fuld Gang med at befæste, som de selvfølgelig aldrig giver slip på, den næste Etape blive København og Göteborg.