Hindenburg er opstillet som Kandidat til Præsidentværdigheden, det tiltaler min monarkistiske Følelse, men mon det dog ikke er en farlig Leg? Jeg håber han vil gøre det bedre end MacMahon i sin Tid.
Preben kom Kl. 4, han havde i går været hos Kejserinden, der var meget opbragt over, at Enkedronningen til sit Aftenselskab havde tilsagt Bolsjevikgesandten: ”Tænk, at hun inviterer dette Menneske, der har været med til at myrde min Søn”.
Glad Brev fra Direktør Gregaard i Anledning af min Omtale af hans Faust-Opførelse.
Måtte ind til Odense til Tandlæge Riis-Petersen, og det viste sig, at der atter var kommet Rodbetændelse. Bagefter var jeg henne i Landsarkivet at tale med den nye Arkivar om det, jeg efter min Død efterlader Arkivet, det er mine Dagbøger, og så de Breve, jeg gennem mit hele Liv har modtaget.
Helge Rode kom Kl. 1, hvor han bliver gammel og distræt, men det rolige, stille og behagelige beholder han. Morsomt at Moder har leget med hans Fader på Vallø, at hans Bedstefader og min Oldefader syntes så godt om hinanden som det fremgår af Brevene til og fra Orla Lehmann.
Var inde i Odense at tale med Overretssagfører Frandsen om § 6 i Lensloven; han rådede til stejlt at nægte Andrup Adgang til Tranekær og Kronprinsessegade 20, trække Sagen ud og tilsidst fordre at jeg selv ville ordne det med Takseringen.
Imorgen kommer altså Viggo, han er dog næst efter Moder og Preben det menneske, der står mig nærmest, de lange Adskillelser kan intet forandre i det Forhold.
Sad i Spænding og ventede på Viggo, der kom kørende ind i Gården Kl. 1 med sin nye store Renault-Automobil, styret af en spansk Chauffør.
Viggo kom ind at sige farvel til mig imorges tidligt inden han rejste.
Var henne på Hofteatret for at se de historiske Steder og Museet, en særlig Patina syntes mig at hvile over Michael Wiehes og Høedts Påklædningsværelse bag Scenen.
Havde meget at skrive, mest Forretningsbreve, blandt andet skrev jeg til Gunnar, som altid i en venskabelig Tone, men jeg ruskede åndelig talt i ham, for han er noget for langsom og uenergisk.
Var til Premieren på Carl Gandrups Beates Mand, meget underholdende, et Sammensurium af Moral, Religion og Vittigheder. Hvilket Held for Det Kgl. Teater at have fået Fru Pontoppidan.
Drak Kaffe imorges og blev kraftig stimuleret deraf. Gik op i Bredgade 51 og stod lidt foran Bedstefaders gamle Lejlighed, som jeg inde siden den minderige Påske 1889, var også oppe på Kastelvolden og så på den Plads hvor vi spillede Tennis i de gamle Dage, seneste i 1895. Ak ja!
Sad først lidt inde hos Starck på hans Værelse, så kom Frøken Holmblad ind og bad os drikke Te med hende, hun ser så træt, distræt og forpint ud, hun holder vist meget af Starck, blev ganske forbavset ved at erfare, at Frøken Holmblad var 68 År.
Var i Nørrebros Teater og morede mig over Frederik Jensen i Erik Bøghs gamle Hun skal debutere, det var den fineste, diskreteste Komik, man kan tænk sig, rørende navnlig i den smukke Sang i sidste Akt.
Efter at have spist en udmærket Middag på Grand Hotel gik jeg hen at se det uopslidelige Nøddebo Præstegård. Aksel Emil Larsen var god som Nikolai, den første Nikolai, der mindede mig om Elith Reumert, som han spillede Rollen, da hans eget Stykke kom frem i Julen 1888.
Glædede mig over et Kort fra Viggo, Kortet fremstillede den af ham og Moderen købte, af Palmer omgivne Villa i Cannes.
Spiste en udmærket Middag på Grand Hotel, havde bagefter en Samtale med Direktør Gregaard, der naturligvis var glad over den Lykke, Landsoldaten gjorde – fra Ryslinge Højskole havde der været Fællestur til Odense for at se Stykket.