I Dag kom Karl Gustav hertil på sin Motorcykel og besøgte mig, han var kønnere end nogensinde og med dette Præg af Livsglæde over sig.
Da jeg kom hjem, lå der et Brev fra Holger Rørdam, der anmoder mig om at bringe et af ham nylig skrevet oldnordisk Drama frem på Odense Teater, det er altså endnu ikke kendt i litterære Kredse, at Direktør Rungwald ikke ønsker Samarbejde med mig på Odense Teater.
Fyns Venstreblad udtrykker sin Glæde over at Odense Teater ”undgår” ”de lensgrevelige Forestillinger, ja, gid Odense Teater havde ”undgået” Don Carlos, Røverne, Romeo og Julie, Per Gynt, Brand etc. Folks Utaknemmelighd er så stor, at man kunne le deraf, ifald det ikke var så sørgeligt.
Fortvivlet Brev fra Starck, der e gået ind i de arbejdsløse Skuespilleres Række, der udgør 36 Procent af Landets Skuespillere; Starck har uden Resultat antichambreret hos de tarveligste Provinsdirektører.
Der er noget komisk ved den Enstemmighed, hvorved de fynske Blade lobhudler Direktør Rungwald på Forhånd, inden han endnu har præsteret noget som helst.
Alle Bladene er enige om at rose Karl Gustav for hans Udførelse af Hovedrollen i Melodien der blev væk. Mærkværdigt som Militærvæsenet stille sig velvilligt overfor Karl Gustav, han må være meget afholdt af sine Foresatte.
Det trækker op til en Krig mellem Tyskland og Rusland – mon virkelig det nu så røde Frankrig med Blum i Spidsen vil benytte Lejligheden til at falde Tyskland i Ryggen?
Var henne at besøge Starck, der er fortvivlet over sin Uvirksomhed; han mente slet ikke, det gik så godt på Odense Teater, men Publikum var foreløbig så glad ved Rungwald, fordi man var kommet af med Aggerholm, enhver ville være blevet hilst velkommen.
Glædede mig ved at læse Valdemar Rørdams dejlige Prolog, der blev fremsagt af Roose ved Festen for H.P. Hansens Minde, gid jeg havde været på Det Kongelige Teater den Aften, men jeg er for træt.
Atter Uro i Frankrig, Blums højre Hånd, Indenrigsminister Salengro har taget sig af Dage ved Gasforgiftning, efter at hans politiske Modstandere have beskyldt ham for at være deserteret under Verdenskrigen og være løbet over til Preusserne. Hvorledes er det mon med denne Desertion?
Den snedige Satan til Fru Simpson har nu fundet på at proklamere i Bladene, at hun giver Afkald på Kong Edvard, et bedre Middel til at holde ham fast kunne hun næppe have fundet på.
Direktør Thorvald Larsen har venligt sendt mig sit og Frøken Breums Værk Jul i Købmandsgården, det glædede mig at forny Bekendtskabet med dette stemningsfulde Spil.
Langt kærligt Brev, et eneste Længselssuk fra Karl Gustav. Han er meget optaget af sin nye Rolle som den 15-årige i Kaj Munks I Brændingen. Skyndte mig at skrive og trøste ham.
Smukt Brev fra Fru Elith Rode, der tror mig på Lundsgaard og takker mig for hvad jeg har været for Helge, ak, det var såmænd meget lidt. Skulle jeg sende Enken det dejlige Digt, Helge Rode sendte Moder på hendes 80 Års Fødselsdag?
Var i Det Kongelige Teater og så Strindbergs Dødsdansen med Poul Reumert og Bodil Ipsen i Hovedrollerne. Ja nu er altså Reumert vendt tilbage til Kongens Nytorv, Johannes Poulsen fnyser vist af Vrede, han har gjort hvad han kunne for at holde Reumert borte.
Var til Eftermiddagsforestilling på Folketeatret, hvor Vildanden blev givet. Det er en underlig Ide af Thorvald Larsen at ville drage Johannes Meyer så stærkt frem og navnlig at lade ham vedblivende være Pendant til Fru Skouboe.
Ved Middagen havde jeg en lang Samtale med Redaktør Paul Dreyer ved Fyns Stiftstidende, naturligvis om Odense Teater.
De pjattede Københavnere taler om det gamle, halvrådne, grimme, brandfarlige Dagmarteaters Nedrivelse som om en National Ulykke, så blæse være med det, om Slottene med deres store Kulturværdier omskabes til Galeanstalter eller Rekreationshjem.
Var ude i Frederiksberg Have, hvor jeg talte med Fru Richter-Hartmann fra Odense, hun fortalte mig, at Odense Teater havde haft Underskud i denne Sæson, trods Direktør Rungwalds Leflen for Publikums dårlige Smag.