Thorvald Larsen sendte mig Manuskripter til Gennemlæsning med næste Sæson for Øje. Rart for ham med den dundrende Succes Vi som går Køkkenvejen har, det er den Slags Juks, Folk vil se.
Det Kongelige Teaters Stærekasse bliver nu nedlagt, det har været en grundig Fiasko med den Talescene, Venstre synes nærmest stemt for Det Kongelige Teaters Afskaffelse, Borgbjerg kæmper med rosværdig Iver for Bevarelsen.
Havde en dejlig Dag. Kørte lige til Teatret, hvor jeg af ganske Sind og Hjerte nød Kong Renés Datter med al Stykkets Skønhed og Romantik. Jeg var flere Gange så grebet over Skønheden i Værket at jeg kom til at græde. Karl Gustav Olsen var Tristan.
Var inde at overvære Premieren på den nye moderniserede Udgave af Landmandsliv, der er blevet forsynet både med Sange og Danse – det er en Skam, at ingen Love beskytter Digtere mod sligt Dramatiseringer.
Arbejdede på en Afhandling om Romeo og Julie i Anledning af den forestående Opførelse på Odense Teater. Længes meget efter denne Opførelse. … Gennemlæste om Aftenen Axel Juels nye Friluftsspil Jomfruen paa Tinge, som Digteren har bedt mig udtale mig om.
Arbejdede længe på Storkansleren, hvilede en hel Time for at være helt oplagt til Teateraftenen. Spiste på Grand Hotel. Rektor Holbechs sad allerede i Teatret, da jeg trådte ind, og så begyndte Forestillingen.
Da jeg vågnede om Natten de to Gange, jeg plejer at vågne, var mine Tanker straks ved Opførelsen af Romeo og Julie. Telefonerede straks om Morgenen til Karl Gustav Olsen for at meddele ham, at han ville få Legatet helt og udelt, som Tak for hans Romeo.
Et begejstret, lyksaligt Takkebrev fra Karl Gustav Olsen. Også et glad Brev fra hans Ven, Doktor Nandre i Odense, der fortalte, at ”Drengen” går rundt i en Lykkerus.
Skrev langt Brev til Karl Gustav Olsen som Svar på hans Breve. På Fredag kommer han altså herud.
Var oppe at besøge Direktør Thorvald Larsen og hans Kone. Direktøren kunne godt forstå min Bestemmelse at tildele Karl Gustav Olsen Legatet, men på den anden Side var han bange, at den unge 22-årige Mand ikke kunne bære det.
Arbejdede med Storkansleren til Kl. 1 og gik så ud. Alle Eleverne kom hver for sig hen at takke for Romeo og Julie-Aftenen, det er fire pæne og tiltalende unge Mennesker med gode Interesser. Gik med Tange ud at se til Gødningekørslen i Nymarken.
Havde meget Skriveri og blev lige færdig med det vigtigste til jeg skulle hvile mig inden Omklædningen. Spiste tidlig Middag og kørte så til Odense at se Forår i Heidelberg. Fru Ellen Gottschalk er en god Operettesangerinde, hun har meget Humør og forstår at pointere en Vise.
Kl. 2 kom Karl Gustav Olsen kørende. Ludvig var med Thorvald inde at hente ham, og Henrik stod i Forhallen og tog imod. Jeg gik ham i Møde i den røde Stue og vi gik så ind i min Stue, hvor vi under Samtalen straks faldt godt i Tråd med hinanden.
Et meget smukt og varmt Brev fra Karl Gustav Olsen. Havde en lang Forhandling med Friis om Formiddagen. Var ude at se til Såningen, går meget langt i denne Tid og er ikke træt om Aftenen. Visit af den nye Toldforvalter og af Fru Andersen, der kom for at takke for min Støtte til Korforeningen.
Jeg er snart træt af at være Mellemmand mellem Starck og Direktør Thorvald Larsen i Anledning af Genengagementet, Starck hænger sig på en barnagtig Måde i ganske ligegyldige Formaliteter, det er den usalige Forfængelighed.
Veksler Breve i denne Tid med Direktør Thorvald Larsen om Planerne for næste Sæson på Odense Teater.
Pænt Brev fra Frøken Clara Schwartz, der skriver om Karl Gustav Olsen, at han er et elskeligt Menneske.
Var henne på Teatret at afhente de tvende Billetter til anden Påskedag, talte med Direktøren, der er i fuld[e] Gang med Prøverne på Hauptmanns sidste Stykke, Paul Reumert spiller Hovedrollen, blot det nu ikke må blive for meget Stjernekomedie.
Nåede at få arbejdet lidt på Storkansleren inden jeg kørte afsted til Odense. Kørte direkte til Teatret, hvor Romeo og Julie blev opført som Eftermiddagsforestilling. Det var 6te Gang jeg så Stykket i denne Sæson, og jeg nød Forestillingen i lige så høj Grad som første.
Arbejdede på Storkansleren Middag lige til jeg 4½ spiste Middag og kørte så til Odense at se Poul Reumert og Kone i det franske Stykke Aldrig et Kys. Det er rigtigt hvad Preben skriver, at der er noget hos Fru Reumert, der minder om Anna Larssen, navnlig hendes Inderlighed.