Henrykt Telefonopringning fra Starck i Anledning af de mange Lovord han har fået for sin Udførelse af Othellos Rolle, åbenbart også meget glad over at have fået mit Legat, Frøken Schwartz har fået den anden Halvdel.
Den stakkels Aggerholm er vist halvt sindssyg af den megen Modgang; han havde til Pressen udtalt, at han måtte tage Othello af Repertoiret, fordi der ingen kom for at se Dramaet, nu kommer det for Dagens Lys, at Othello gik for udsolgt Hus ved den tredje og sidste Opførelse.
Så kom Karl Gustav, belæsset med Billeder og Blade, som jeg skulle se. Jeg kunne mærke, der var noget i Vejen med ham, det var der da også, han var ikke rigtig rask, desuden havde han Bekymringer.
Pænt Brev fra Rungwald, der er glad over det tilstundende Samarbejde, han foreslår på en taktfuld Måde, at Betegnelsen ”Greveforestillinger” bortfalder og ikke nævnes særskilt men under det samlede Repertoire, da de af mig anbefalede Stykker gerne betragtes som ”Kaviar for Folket”.
Aflagde et hyggeligt Besøg på Folketeatret hos den rare Direktør Thorvald Larsen, der nu efter den yderst vellykkede Sæson tager en Tur til London. Jeg fik Scenen og alt udenom forevist, det hele er noget gammeldags og beskedent i Forhold til Odense Teater.
Var sammen med Frøken Bernhild i Folketeatret, hvor Aarhus Teater gav Gæsteforestilling med det anonyme Skuespil Regnen, hvis Forfatter ingen kan finde.
Havde om Eftermiddagen en længere Konference med Direktør Rungwald, der forelagde mig de Stykker, han ville spille, han gjorde et Forsøg på at slippe for det ene af de tre Stykker, jeg kræver opførte, men jeg sagde bestemt nej.
Rungwald er en brusk Herre, han søger stadig at få mine Krav ned, nu erklærer han på en Gang, at når jeg fastsætter tre af Odense Teaters Forestillinger bliver Repertoiret ikke tilstrækkeligt præget af ham.
I Dag kom Karl Gustav hertil på sin Motorcykel og besøgte mig, han var kønnere end nogensinde og med dette Præg af Livsglæde over sig.
Da jeg kom hjem, lå der et Brev fra Holger Rørdam, der anmoder mig om at bringe et af ham nylig skrevet oldnordisk Drama frem på Odense Teater, det er altså endnu ikke kendt i litterære Kredse, at Direktør Rungwald ikke ønsker Samarbejde med mig på Odense Teater.
Fyns Venstreblad udtrykker sin Glæde over at Odense Teater ”undgår” ”de lensgrevelige Forestillinger, ja, gid Odense Teater havde ”undgået” Don Carlos, Røverne, Romeo og Julie, Per Gynt, Brand etc. Folks Utaknemmelighd er så stor, at man kunne le deraf, ifald det ikke var så sørgeligt.
Fortvivlet Brev fra Starck, der e gået ind i de arbejdsløse Skuespilleres Række, der udgør 36 Procent af Landets Skuespillere; Starck har uden Resultat antichambreret hos de tarveligste Provinsdirektører.
Der er noget komisk ved den Enstemmighed, hvorved de fynske Blade lobhudler Direktør Rungwald på Forhånd, inden han endnu har præsteret noget som helst.
Alle Bladene er enige om at rose Karl Gustav for hans Udførelse af Hovedrollen i Melodien der blev væk. Mærkværdigt som Militærvæsenet stille sig velvilligt overfor Karl Gustav, han må være meget afholdt af sine Foresatte.
Det trækker op til en Krig mellem Tyskland og Rusland – mon virkelig det nu så røde Frankrig med Blum i Spidsen vil benytte Lejligheden til at falde Tyskland i Ryggen?
Var henne at besøge Starck, der er fortvivlet over sin Uvirksomhed; han mente slet ikke, det gik så godt på Odense Teater, men Publikum var foreløbig så glad ved Rungwald, fordi man var kommet af med Aggerholm, enhver ville være blevet hilst velkommen.
Glædede mig ved at læse Valdemar Rørdams dejlige Prolog, der blev fremsagt af Roose ved Festen for H.P. Hansens Minde, gid jeg havde været på Det Kongelige Teater den Aften, men jeg er for træt.
Atter Uro i Frankrig, Blums højre Hånd, Indenrigsminister Salengro har taget sig af Dage ved Gasforgiftning, efter at hans politiske Modstandere have beskyldt ham for at være deserteret under Verdenskrigen og være løbet over til Preusserne. Hvorledes er det mon med denne Desertion?
Den snedige Satan til Fru Simpson har nu fundet på at proklamere i Bladene, at hun giver Afkald på Kong Edvard, et bedre Middel til at holde ham fast kunne hun næppe have fundet på.