Juel-Madsen kom og fortsatte med Maleriet. Pludselig brød han af og sagde, at nu kunne han ikke male på mit Billede et Øjeblik mere, han havde set sig træt på det, nu måtte han pausere otte Dage. Det virkede lidt barnagtigt.
En ny Forkølelse i Gang. Jeg gad vidst, hvor mange Forkølelser, jeg har mellem År og Dag. Delcomyns kom og aflagde mig Visit, de var meget opfyldte af Rygterne om at jeg skulle være Teaterchef og sagde, at man i Kerteminde ikke talte om andet.
Talte med Friis om, hvorledes vi skulle ordne det med Brændselsleverance til Arbejderne, det bliver alt for dyrt for dem, Kullene er nu oppe i 15 Kr. Tønden, i øvrigt er der [fra] Ministeriet kommet Forbud mod Afholdelse af Skovauktion.
Starck kom halv tre og blev straks ført ind i min Stue, hvor han fik noget Te og så på mine Billeder, bagefter gik vi mine Kunstsager igennem i de andre Stuer og gik så ud i Sneen, en god lang Tur i Haven, op på Avlsgården, hvor vi var inde hos Køerne.
Vi sov temmelig længe begge to, vi havde brugt os godt i går. Starck ”sidder” sært åndeligt ned, han lægger overfor mig ingen Skjul på, at han er en af vore, men foragter denne Sag som Samtaleemne. Sneen væltede ned, vi gik en lang Tur i Skovene, da vi kom hjem, viste jeg ham Lejligheden ovenpå.
Juel-Madsen kom efter den længere Pause og fortsatte med Maleriet, jeg kan ikke rigtig forsone mig med de Billeder, der bliver til lutter Klatter på nært Hold. Juel-Madsen var meget optaget af sit Samvær med Starck hos lille Jørgen.
Det var næstsidste Gang, at Juel-Madsen malede på mit Billede, han har fået særdeles godt fat på Udtrykket, også Staffagen er god. Han tog afsted en Time efter Frokost, disse Seancer er gåede efter en Snor.
Juel-Madsen var herude for i bogstavelig Forstand at give Maleriet den sidste Olie, han var barnligt glad over Bladenes meget rosende Omtale af hans Illustrationer til Justesens Friluftsliv. Da han var taget afsted, gik jeg en Omgang at se til mine Sager.
Preben og jeg var til Eftermiddagsforestilling ude på Alexandrateatret, den søde Preben morede sig godt. Forleden ved Hoffet havde Kronprinsen sagt til ham, at han meget ønskede, at jeg skulle blive Chef for Det Kongelige Teater.
Jeg spiste hos Preben og Mary henne på Monopol og havde det rigtig rart, hvor er dog Mary rar. Synd at Preben stadig bider hende af. Vi var så til den store sceniske Begivenhed, Opførelsen af Sigurd Braa.
Var til Kuren på Amalienborg. Den unge Kronprins så helt pæn ud i sin Sekondløjtnantsuniform. Udenfor Barberen i Phoenix stødte jeg på Frederik Treshow, der præsenterede en ualmindelig net voksen Søn for mig, han er meget høj og ligner sin onkel, Danseren Uhlendorff.
Preben og jeg var til Grevinde Schacks Begravelse; Provst Fenger gav en meget rammen Karakteristik af den betydelige Kvinde, der nu er gået bort.
Havde en ret ubehagelig Køretur til Nyborg, idet Jens Kusk i en ret brøsig Tone klagede over, at Fru Nielsen gav ham stødt Sukker i Stedet for Hugget i Kaffen og truede oven i Købet med at bringe Sagen frem i Aviserne.
Havde et langt hyggeligt Besøg af Bobé. Skrev en Del Breve, besørgede nogle Forretninger og var om Aftenen i Det Kongelige at se Helge Rodes Det store Forlis! Talte i Mellemakten med Axel Gade og Dr. Heine.
Så i Det Kongelige Teater Sophus Michaëlis Lægen. Indignationen over det russiske Kejserdømmes Gerninger synes allerede så forældet nu under Bolsjevikkernes blodbestænkte og tyranniske Regimente.
Var dårlig og ilde tilpas. Op ad Dagen blev det bedre, så jeg havde Glæde af Ved Bosporus og Kermessen i Brügge. Nede i Hallen på d’Angleterre sad Fabrikant Hans Steensen i en meget øm tete-a-tete med en ung Løjtnant.
Blodig Borgerkrig i Finland, de yderliggående Socialdemokrater synes at have tilrevet dem Magten, det er Bolsjevikkernes Propaganda, der virker, I Tyskland er der omfattende Strejker, ja, Verden knager i sine Fuger.
I Odense gik jeg straks hen på Grand Hotel, glad over at være i Odense, det var grønnedes stærkt i Kongens Have, rart at jeg havde fået min nye Sommerfrakke, for det var meget lunt. På Grand Hotel er der indrettet Salon straks i Indgangen, der hvor Portieren før havde sin Loge.
Hvilken Fryd for Øjne og Øren at se og høre Regnen strømmede ned fra Himlen. Kørte til Rudkøbing. Talte i Kahytten lidt med Hotelvært Sørensen, der med sin Familie skulle på Lysttur til Faaborg. Gik en rar Tur, de halvanden Time jeg havde i Svendborg.
Gik i en Fart hjem for at spise tidlig Middag inden Friluftsteaterforestillingen. Der var engang gik næsten endnu smukkere end sidst, mest betog mig Tanken på Prinsen af Danmarks blinde Tillid til Prinsessen af Illyrien, det er dog en af de smukkeste Følelser i Livet.