Om Aftenen iførte jeg mig min Gallauniform og kørte op til Quirinalet. En sød Lakaj ligesom på Amalienborg åbnede Vogndørene. Hele Vejen op ad Trapperne stod de røde Lakajer i Rækker foran Gelænderet og stod ret ligesom Soldater.
Vincens Leth kom om Morgenen for at følges med Hans og mig til Onkel Julius’ Begravelse. Vi kørte i Automobil til Rudkøbing, hvor Ekstraskibet, der skulle sejle Langelænderne over til Svendborg, havde Dampen oppe.
Var i mit sorteste Humør under Gudstjenesten og endnu værre blev det under en Familiespadseretur inden Frokosten.
Stor Middag bagefter, de fra Nedergaard og Egelykke var der, jeg førte Komtesse Lerche til Bords.
I Ørstedsparken sad jeg ved Siden af en 80-årig Mand, med hvem jeg kom i Samtale.
Busck fortalte en hel Del om Kaj Munk, der udsender sine Bøger på Buscks Forlag. Forbindelsen mellem de to skriver sig fra Regenstiden, da Kaj Munk som så mange andre Regensianere fik sine Bøger fra Buscks Boghandel, ligesom de andre Regensianere kalder Munk Busck for ”Onkel Busck”.